Månedsarkiv: oktober 2013

Første dag

Første dag er gået fint. Der er ikke sket det vilde – jeg har siddet under dynen indtil kl. 14 og læst i en bog og spist danske lakridser. Mmmm!!! Så har jeg fået vekslet penge, siddet og nydt varmen fra solen med lidt mere læsning.
Siden da har den stået på en enkelt film og så ellers os alle sammen foran tv’et.

Jeg har fået snakket lidt med dem derhjemme og det var rart!
Selvom klokken ikke er vildt mange, så hopper jeg i seng og læser lidt inden jeg skal sove, efter aftensmaden!
Håber på at få styr på nogle papirer imorgen, som skal sendes hjem, så alt kan gå som det skal

20131030-202527.jpg
Et lille billede af min frokost. Dejligt at se de spiser flere grønsager, efter jeg sagde det til dem 🙂 men jeg får præcis det sammen til aftensmad og det er ikke meget kød at gøre godt med. Det håber jeg også at jeg kan lærer dem 😉

Der ud af.

Så er jeg kommet afsted. Det har godt nok været svært.
Må indrømme at jeg allerede igår (mandag) begyndte at distancere mig fra tingene derhjemme, ellers ville jeg simpelthen ikke komme afsted. Jeg har en konstant knude i brystet og mens jeg skriver dette opslag eller ihvertfald starten på det, sidder jeg i flyet fra København til Amsterdam og tuder konstant.
Jeg synes det hele virker uoverskueligt og uvirkeligt! Min hjerne prøver at narre mig til at det bare er en lille ferie, men hver gang jeg virkelig tænker at det er 9 mdr så triller tårerne igen. Jeg har vist fået sagt jeg elsker dig, til dem jeg elsker og jeg kommer til at savne dig til resten.
Min verden er ved at blive revet itu og også mine forestillinger herom. Jeg skal opholde mig på den anden side af kloden i næsten et år (det lyder som om jeg har tabt hovedet – det har jeg også!) og jeg tænker for mig selv, at jeg nok skal passe på mig selv og forsøge at klare den! Men alligevel er jeg bange..
Det var meget svært at tage afsked med de nærmeste ude i lufthavnen og jeg var meget nervøs for at virke kold, fordi jeg vidste at hvis jeg begyndte at græde, ville jeg sætte mig ned som et lille barn og ikke ville afsted og græde mit hjerte ud af brystet!
Men afsted kom jeg og er som sagt meget ked af det lige nu.
….

Nu står jeg så og venter på at komme på det store fly til Lima.
Det var godt nok noget af en ryste tur. Vi fløj direkte op i turbulens over København og havde lidt med hele vejen, det blev så rigtig slemt da vi nåede Holland og kom tæt på Amsterdam. Det skal lige siges at jeg har lidt flyskræk i forhold til at lette og lande, så det var en ’super spændende’ oplevelse, nu jeg i forvejen var ude af den.
Som om man ikke er nervøs nok, så er flyet til Peru gået i stykker og skal repareres inden vi kan flyve. De regner indtil videre med at vi kun er 35 min forsinket. Men knap så fedt at få af vide, at de overvejede at skifte flyet ud med et andet, men de valgte at beholde det og forsøger at reparere det! :-/ Hold nu op man skal igennem mange ting i sådan en lufthavn, for at kunne rejse til Sydamerika. ! Man skal både have tjekket pas og igennem security og så derud af. Jeg har taget lidt billeder, som jeg nok skal huske at dele med jer.
….

Så er jeg lettet fra Amsterdam med 2 timers forsinkelse, fordi flyet var ikke så let at reparere som de troede! Bestemt ikke når teknikeren falder ud af kurven på liften og må køres væk i ambulance for at blive hentet af ambulance helikopter. Men endelig på vej.. er nået at blive træt og det gjorde jeg sov mens flyet lettede (det var faktisk nice)! Men nu må jeg bare holde mig vågen. Skulle oprindeligt være landet kl. 19:10 Peru tid (kl. 01 om natten dk tid), men det bliver først ca. kl. 21:10 nu og så skal jeg ud af flyet, hente min bagage og ud igennem sikkerhedskontrol, hvilket alt i alt godt kan tage op mod 2 timer. Så bliver klokken nemt 22-23 stykker inden jeg er ude af lufthavnen, så skal jeg køres hjem til familien, have noget at spise og så først i seng der. Det vil sige omkring kl. 04 dk tid kan jeg gå i seng – det bliver en meget lang dag!!
Dog er der ro på mine tanker for nu, så vil fordybe mig i nogle film og måske skriver jeg er oplæg mere inden jeg er fremme.
….

Så sidder jeg i lejligheden i Peru, Lima og det er stadig ikke gået op for mig at jeg skal være her så længe. Kan mærke jeg let giver op, på at forsøger at forklare mig på spansk, da jeg er ret træt! Men de er glade for at se mig og mener at tiden kommet til at gå stærkt, fordi der kun er en måned til at sommeren starter.
Jeg er stadig meget ked af det, men indtil videre prøver jeg at distancere mig fra alle de følelser der gør mig ked af det, ellers tuder jeg herfra og til jeg kommer hjem igen – jeg håber bare ikke at jeg bliver kold og fraværende mens jeg er her, fordi jeg savner og tænker på det derhjemme. Så må nok tage hul på det i den nærmeste fremtid.

20131029-230213.jpg

20131029-230223.jpg

20131029-230242.jpg

20131029-230254.jpg

Det der med at rejse!

Det er med meget blandede følelser jeg tager afsted!
Jeg vil faktisk vove at påstå, at lige nu glæder jeg mig slet ikke. Jeg burde ligge og sove, så jeg kan blive frisk til min afrejse dag imorgen… Men jeg savner allerede mine tøser, venner, familie og dejlige kæreste. Heldigvis er der nogle dejlige mennesker som følger mig i lufthavnen imorgen og det hjælper da lidt, selvom jeg er sikker på at vi alle kommer til at holde tude orkester derude!
Jeg kan godt mærke at det hele er meget overvældende og det kan godt føles lidt som, den dårligste beslutning jeg nogensinde har taget.
Dog er jeg i gang med at forsøge, at omprogrammere min hjerne til at synes, at det er kort tid. 39 uger, så er jeg hjemme igen. Det er jo ingen tid.. Eller..
Alle er meget spændte på mine vegne og synes det lyder som det fedeste, jeg skal ud og opleve. Det prøver jeg virkelig at holde fast i! Jeg prøver også at holde fast i, at jeg skal over til forår og dejligt vejr (håber min solcreme faktor 50+, sørger for at jeg ikke bliver til en kogt hummer med det samme) – det fjerner da også en mini smule af de sorte skyer, som hænger over hovedet på mig.
Dog er jeg lidt ‘bange’/bekymret (måske unødvendigt) for at sproget bliver en barriere, men mon ikke jeg når at lærer spansk på 9 måneder?!
Jeg er ked af hvis dette oplæg er lidt rodet, men jeg skal lige ind i det her blog univers, før det bliver helt optimalt 🙂
Det var lidt af mine tanker for nu, der kommer helt sikkert meget mere!!!