Månedsarkiv: oktober 2014

Billeder

Hej alle. Her er lidt billeder!
Jeg har desværre fået afvide af zoo at jeg helst ikke må ligge backstage billeder op, så det må i overleve at der ikke kommer så mange af. Der skal selvfølgelig nok komme lidt og der kommer billeder af andre ting. Her kan vi starte med nogle af alle de billeder som jeg har fået taget.

IMG_5384-1.JPG

IMG_5383-1.JPG
Her er lidt billeder fra flyet på vej herned.

IMG_5393-1.JPG
Min klamme vakum sandwich første aften 😀

IMG_5400.JPG
Hun pygmæ flodhesten. Især til min mor, som så gerne ville se en. De går til lige omkring hofte højde tror jeg. De er farlige, så man går ikke helt tæt på!

IMG_5409.JPG
En lille selfie fra 2. Dag i mit arbejdstøj. Lidt stolt af at have den på!!

IMG_5414.JPG
Her er vildsvinene.

IMG_5416-0.JPG

IMG_5417.JPG
Her er et billede fra en strand gå tur og et billede af lækker aftensmad jeg har haft lavet til mig selv! Frisk spinat er usandsynligt billigt hernede. 🙂

IMG_5441.JPG
Billede fra den ene altan og faktisk også (i baggrunden) det bjerg Morten og jeg forsøgte at bestige.

IMG_5459-0.JPG

IMG_5449.JPG

IMG_5455.JPG
Lidt billeder fra bjergturen 🙂

IMG_5489.JPG
Min varme arbejdstrøje, det var koldt imorges. Men det blev varmt at gå i den 🙂

IMG_5491.JPG
Flamingo anlægget tidligt imorges.

IMG_5498.JPG
Rengøring af surikat anlægget, set oppefra.

IMG_5500.JPG

IMG_5499.JPG
Billeder fra et af fugle og hjorte (de går sammen) i afdeling Afrika 🙂

IMG_5503.JPG
Aktivering af han gorillaen.

IMG_5505.JPG
Dem brugte jeg min sidste time af i dag (mandag uge 2) på. Var ret stolt. De var svære at lave, for de var rigtig små og derfor svære at udhule.
Det var det for nu. Nyd dem og bær’ stadig over med mig i forhold til at få skrevet og oploaded dage 🙂

Weekenden

Fredag:
Jeg vågnede med ondt, men tog på job. Efter få timer blev jeg sendt hjem. Så jeg fik en tid hos en behandler senere på dagen og fik det klart bedre.
Om aftenen gik jeg på bar og fik et par drinks med Morten og Pernille.

Lørdag:
Vågnede jeg med en lille smule ondt i håret og læste bare bog og slappede af. Hen af eftermiddagen, gik jeg på stranden med Morten og sov lidt.
Om aftenen så jeg film med Morten og gik halv tidligt i seng.

Søndag:
Jeg var okay frisk, men havde en lettere øm lænd. Dog havde Morten bestemt at den dag skulle vi bestige et bjerg han har kigget på. Så han bagte boller til både Frederik og jeg, så gjorde vi os klar og afsted kom vi.
Jeg formåede at rutsje ned af en skrænt før vi dårligt var begyndt, så fik en hudafskrabning. Men jeg overlevede jo selvfølgelig.
Jeg kom ca. 550 meter over havets overflade op og Morten ca. 750. Jeg sad og ventede på ham, mens han legede bjergged. Han fulgte nemlig ikke stien og det skulle jeg ikke nyde noget af.
Hjemme spiste jeg og så film, så gik jeg på hovedet i seng med en ret øm lænd.

IMG_5459.JPG

IMG_5480.JPG

IMG_5446.JPG

Torsdag køkken

Torsdag fik jeg stået op til tiden og fik god morgenmad, fordi jeg havde kogt æg i forvejen og havde fundet rugbrød om onsdagen. Det var rigtig lækkert at starte dagen med. Jeg kom på job og gik straks i gang. Til gengæld fik jeg lov til at skære kød den dag, det var lidt pudsigt – men jeg tror hun har mere tiltro til mig nu.
Jeg havde ret ondt i lænden og det hindrede mig lidt i at være sprudlende glad.
Vi var igen hos pygmæ flodhestene og her byttede vi rundt, så vi lavede det hinanden plejede at lave. Men det var nu stadig de samme opgaver, med at rive grus, fange blade og vande anlægges vægge. Dog var der ekstra ordinært mange blade i dammen.
Som sædvaneligt gik vi han til vildsvinene bagefter. Her byttede vi igen opgaver – det skulle vi ikke have gjort. Jeg var super langsom til at feje en masse sand sammen og kaste det over en kant som svinene presser det udover.
Vi vaskede igen vinduer, men ingen Ernie i dag. Det havde vi ikke tid til fordi jeg havde været langsom. Men det blev til at jeg fik lov til at færdiggøre vinduerne helt selv, da sonja blev kaldt et andet sted hen over walkie talkien.
Da der var morgen pause, var jeg så træt af dårlig søvn og smerter at jeg sov hele pausen væk.
Så lavede vi en masse foder til dyrene og vi sluttede igen af med fuglen der skal hav supplement 🙂
Jeg gik direkte hjem fra job og smuttede ned med Morten og træne lidt. Jeg trænede overkroppen, hvor jeg ikke havde ondt.
Da vi var hjemme igen, læste jeg i min bog. Spiste aftensmad og så til sidst en film med Morten inden senge tid. Jeg gik meget træt i seng.

Køkkenet tirsdag

Jeg kom alt for sent op tirsdag, jeg var ikke gået tidligt nok i seng. Jeg kom først op 3 min efter jeg havde planlagt jeg skulle gå hjemmefra. Men jeg fik kastet morgenmad i hovedet og så løb jeg mere eller mindre på job og nåede det faktisk til tiden.
Jeg skulle være i køkkenet lige som hele ugen. Da opgaverne i køkkenet faktisk er det samme hele ugen, beskriver jeg kun de ting som er ekstra ordinære, ellers blivet det meget ensformigt at skrive blog.
Udover køkken arbejde, gjorde vi rent hos pygmæ flodhestene, hvor vi rev grus for afføring og blade. Vi opsamlede blade fra vandet i deres bassin og fejede stuen ned til dem for blade. Vi gjorde også alle ting i anlægget vådt, da det har det bedste sådan og det skal ligne regnskoven.
Vi var også ovre ved vildsvinene og gøre rent. Her lavede vi faktisk de samme opgaver.
Så pudsede vi vinduet i hele zoo, da det også hører til køkkenet. På vores vej igennem zoo, var vi så også inde og hilse på han gorillaen Ernie. Jeg gik stregen instrukser på opførsel, men kendte dem jo i forvejen. Så det var ikke et problem 🙂
Fordi vi havde ekstra tid gjorde vi rent hos komodo varanerne. De var selvfølgelig indendørs, mens vi var ude i deres anlæg. Vi rev både sand og barkflis for afføring, vi fejede det af stenene, så det så pænt ud og pudsede ruder indvendigt.
I pausen, skulle jeg ringe til hudlægen og gik så hen til en cafe for at fange net, da jeg skal Skype for at kunne ringe. Jeg kom heldigvis igennem!
Vi sluttede dagen af med at rengøre køkkenet, slæbe nogle træstammer for nogle kollegaer og til sidst fodrede vi en fugl som går sammen med tapirer og ænder. Han skal have et supplement og det får han sidst på dagen i de fisk vi kaster til ham.
Da jeg havde fri gik jeg hjem og ventede på at Morten skulle komme hjem, da jeg havde hans nøgle. Men til sidst gad jeg ikke vente mere, da jeg havde nogle kæmpe myggestik jeg skulle have noget gjort ved. Så jeg gik ned på apoteket og fik antihistamin creme og en gå-væk-myg spray. Det var smådyrt, men helt nødvendigt!
Jeg gik også hurtigt over i et lille kineser supermarked som ligger tæt på og fik noget olie og andre småting.
Endelig gik jeg i gang med at lave en kæmpe portion mad, det tog virkelig lang tid – men der blev også til et par dage.
Så snakkede jeg med Pernille, som er en pige Morten får spansk undervisning med. Hun var rigtig hyggelig at snakke med.
Så fik jeg spist, koblet lidt af med internet på min telefon og så læste jeg en smule inden jeg gik i seng.

Køkkenet onsdag

Undskyld række følgen af dage der kommer op her de par dage. Men det hele er fra min første uge.

Stod op til tiden, men sov ikke så godt, da jeg vågnede for at tjekke tiden mange gange. Jeg var bange for at stå op for sent op igen.
Men jeg kom op til tiden og kom i gang. Fik spist et æg og drukket et glas mælk som morgenmad, gjort mig klar og så afsted.
På arbejdet mødte jeg 5 minutter før, men det gav ikke tid til ekstra.
Jeg lagde ud med at veje nogle fisk og skære lidt frugt.
Jeg hentede også frosne fisk og maste nogle tilskudspiller og dryssede over.
Så så jeg egentligt mest på, fordi der kun er en kød kniv og det skulle jo også skæres.
Derefter gjorde vi rent hos pygmæ flodhestene, jeg sprayede alt i anlægget med vand og fejede lidt.
Vi gik også lige hen til en som skulle bruge hjælp til at løfte en maskine – det kunne jeg heldigvis ellers skulle de kalde på en anden. Haha.
Så gik vi over til vildsvinene. De kan virkelig ikke lide mig. Jeg rev gruset for afføring og skulle rive gruset ensformigt bagefter. Da jeg var halvvejs overtog sonja og så fiskede jeg blade op af vandet som er i det anlæg. Der var en due i vandet, som ikke kunne komme op. Vi fiskede den op med nettet og den var helt dårlig. Så jeg aflivede den humant, da min kollega ikke havde lyst.
Så gik vi tilbage til køkkenet og gjorde vi klar til vi kom tilbage, ved lige at finde nogle frugtkasser frem og stille dem på bordet. Så gik vi ud og pudsede vinduer i næsten hele zoo. Imens snakkede vi og det var hyggeligt.
Efter vi var færdige vaskede vi nogle mad kasser op og jeg fik lov til at fodre en kylling som står i køkkenet (fordi den er for lille til at gå sammen med sine brødre), men åbnede låget da jeg troede den ikke kunne flyve – det kunne den så og så måtte jeg jo fange den igen og sætte den tilbage, for så at fodre den gennem låget. 🙂
Så blev det morgenmads pause som de kalder det og vi fik kage fordi sonja har fødselsdag. Så snakkede vi alle lidt og jeg prøvede at få skrevet lidt blog.
Efter frokost gik vi igang med den helt store frugt og grønsager skæring. Vi skar til alle der skulle have og jeg blev overrasket over allerede at kunne huske hvad nogle af dem skulle have. Vi bare begge super trætte, fordi det også var super varmt. Da vi havde skåret hvad vi skulle, gjorde vi rent. Jeg tørte igen borde, skabslåger og håndtag af med en klud vredet i noget ammoniak halløj og vaskede også kyllingens bur.
Vi var meget tidligt færdige, så sonja vaskede gulv mens jeg sad ned. I mit hoved var jeg allerede gået hjem.
Så fodrede vi fuglen med fisk med tilskud i og derefter fik jeg lov til at gå 10 minutter før tid.
På vejen hjem fik jeg handlet nogle småting – blev især glad for at finde rugbrød (selvom det smådyrt) – så gik hjem og spiste en rugbrødsmad med ost på!!
Efter den ventede jeg bare på at Morten kom hjem, da det var hans nøgle jeg havde. I mellemtiden stenede jeg lidt telefon.
Da han kom hjem tog jeg solcreme på, bikini og shorts, så gik jeg med på stranden og gik i lidt over en halv time. Det var super varmt og jeg ærgrede mig over at jeg ikke havde taget bikini bund på, sådan at jeg kunne bade. Så jeg gik tilbage og læste lidt i min bog.
Pludselig siger Morten at han vil tage på stranden og måske bade, derfor så jeg mit snit til at tage med og denne gang få badet.
Det gjorde jeg så også. Puha det var koldt men meget forfriskende!!
Så lå vi lidt og snakkede i solen, men efter en halv time trak blæsten op og det blev koldt. Så vi tog tilbage til lejligheden hvor jeg så spiste en lækker og sund aftensmad. Bagefter læste jeg til Frederik kom hjem og så tog jeg ned og træne med ham. Det blev kort og kun halv effektivt, men jeg fik trænet ryg og biceps.
Jeg tog bad i træningen, da der er varmt vand – det er det stadig ikke derhjemme.
Hjemme igen spiste jeg nogle småting og fordybede mig i min bog og skrev lidt blog og kom lidt sent i seng.
God dag derhjemme!

Første dag i zoo, mandag

Mandag stod jeg halv sent op, skulle ikke møde før kl. 10, så det var rigtig dejligt. Da jeg ankom til zoo’en efter min ca. 20 minutters gå tur, var zoo’en ikke åbnet endnu. Så jeg sad bare foran gitteret og ventede.
Da de åbnede bad jeg om at snakke med Jesus og han kom til kontoret. Her blev jeg introduceret til administrationen og fik et sæt arbejdstøj, som består af en polo t-shirt, en langærmet tynd trøje og et par arbejdsbukser som kan lynes om til shorts 🙂 han var meget imponeret over at jeg både havde sikkerhedssko og sikkerhedsgummistøvler med.
Så viste han mig kort lidt af zoo og så gik vi hen til personale backstage området. Det er ved køkkenet og her er en skurvogn hvor ens ting bliver låst inde og sådan.
Jeg skal være i køkkenet hele første uge, så jeg ved hvem der spiser hvad og måske kan lære nogle flere dyrenavne. Det er sonja som er køkkenchefen og dermed den eneste som laver foder til dyrene – udover aktivering og sådan nogle småting, men generel foder.
Mest så jeg bare på, men fik selvfølgelig også lov til at skære frugt og grønt. Da vi var færdige skulle køkkenet rengøres og jeg gik til sidst lov til at fodre en fugl som skal have tilskud hver dag, som vi putter ind i fisk og fodre den med.
Jeg var rigtig træt da jeg gik hjem! Men hjem kom jeg. Jeg lavede ikke rigtig noget indtil drengene kom hjem og så tog vi over i fitness. Det er et okay center, småt, men fint nok. Det er halv dyrt, men jeg kan godt mærke at det er rart med lidt at tage mig til og noget jeg kender.
Jeg trænede ben og skuldre og gik så hjem i bad, mens de trænede færdigt. Så mødtes vi på gaden og kørte ud og handlede ind. Jeg købte en del basic varer ind, men var så sulten og træt at jeg også købte mig en frisk færdiglavet pizza der bare skulle i ovnen 10 minutter. Den smagte rigtig godt og jeg lavede en salat til. Så gik jeg bare ind på mit værelse og læste efter jeg havde taget min opvask og så var den dag faktisk gået. Billeder kommer. De driller stadig.

Møde kl. 10, Jesus – tøj og hilse kontor, morgenmøde og morgenmad, skifte tøj, køkken med sonja, gøre rent og fri.
Gå hjem, træne, bad, handle, lave mad og læse, på hovedet i seng ved 22:30 tiden.

Ankomst og første dag i byen

Så er der blog. Jeg kan mærke det er svært at finde overskuddet til at skrive, men skal nok gøre mit bedste. I flyet på vej til malaga blev jeg mindet om, hvor meget jeg er kommet til at hade små fly, når ens sidemand er en halvstiv middelaldrene lugtene, fyldende og irriterende svensk herre, som ikke fatter at jeg godt forstår hans svenske og næsten ikke forstår hans engelske, dog bliver han ved med at snakke engelsk til mig. Han er endda så beruset at han spørger mig om de samme ting op til flere gange.
Da jeg ankom i lørdags stod jeg ud af flyet uden andre forventninger, end jeg håbede på at jeg kunne finde ud af at tage toget til den by jeg skulle til.
Jeg får min bagage (hold op en stor lufthavn!!!) og går mod udgangen. Finder en spansk mand at spørge om hvor jeg finder toget og bliver peget videre. Inden man går ned til toget skal man selvfølgelig trække en billet. Det får jeg fumlet mig frem til og imens kommer der en ældre herre og spørger om jeg kan hjælpe ham bagefter. Det kunne jeg selvfølgelig godt og kan så høre at vi skal samme sted hen og spørger derfor om jeg må følges med ham og hans kone i toget. Det kunne vi godt finde ud af. Toget er super nemt og vi får snakket en del!
Da vi kommer til fuengirola som er byen vi alle 3 skal bo i, finder vi ud af at det hotel som jeg havde udset mig (og IKKE booket hjemmefra) lå på samme gade som deres lejlighed. Så vi går over i supermarkedet først og får lidt nødvendigt. Jeg køber mig lidt nødder, 2 liter vand og en klam vakum pakket sandwich (hold ud, der kommer et fint billede af den til sidst) med serrano skinke og ost.
Så går den lange tur (grundet bagagen) ellers derud af.
Vi sveder og det er faktisk utroligt varmt. Jeg får både smidt jakke og trøje, så jeg går i top og på trods af det, hagler sveden af mig.
Fremme ved den vej vi skulle til kunne jeg se mit hotel og vi skiltes. Jeg gik ned og tjekkede ind – receptionisten var rigtig sød – og så gik jeg på værelset. Det var super godt til prisen (som også inkluderede en morgenmad mellem 8:30-10 næste dag) og der blev slænget benene op, åbnet min spanske sandwich, tændt for amerikansk csi med spansk tale og så ellers slappet af og spist.
Jeg fik brugt den smule wifi der nu engang var og så måtte jeg ellers i seng!

Søndag:
Jeg vågner efter en okay nat, en super god seng. Straks kommer jeg op og igang. Jeg får badet og gjort mig klar til dagen og så gik jeg ned til morgenmad. Den var så imellem tiden blevet mange, så der var ikke det store udvalg tilbage. Det overlevede jeg selvfølgelig og spiste hvad der var.
Så gik jeg ud og fandt noget solcreme på er apotek og så tilbage, for pludselig var det blevet tid til at jeg skulle tjekke ud.
Tjekke ud gjorde jeg og så slæbte jeg ellers mine ting, den korte tur hen i zoo (Bioparc Fuengirola, hvor jeg skal arbejde), hvor jeg har en aftale med min nye chef om at jeg kan stille tingene og besøge zoo’en gratis. Dagen skal jeg have til at gå, da mine nye danske roomies først er hjemme ved 19 tiden. Det skal lige sige jeg vandrede hen til zoo ved 12 tiden, så der var alligevel 7 timer jeg skulle få til at gå.
Inde i zoo, kommer mine ting på et låst kontor og jeg bliver lukket ind.
Den er ikke særlig stor, men rigtig hyggelig og har mange dyr jeg aldrig har set før. De gør meget ud af at have udryddelses truede dyr.
Jeg er ikke lige glad for alle anlæggene, men nogle af dem er fantastiske.
Det tager kun lidt over en time at gå rundt, men jeg bruger heller ikke sæt den tid jeg kunne ved alle stederne.
Jeg spørger om de har wifi et sted i zoo, men det har det ikke – dette er lidt problematisk da jeg har en aftale med min nye roomie at vi skal kontakte hinanden over messenger (et kommunkations program på nettet).
Så jeg går hen til en scene og ser et fantastisk show med en masse dyr som er rigtig godt trænede og derefter går jeg ud af zoo på aftale med dem, om at jeg kan komme og hente mine kufferter når jeg har brug for det.
Så går jeg på den første cafe jeg kan finde og får et glas frisk appelsin juice og bruger deres wifi. Intet nyt, så det er fint nok og jeg giver info.
Derefter går jeg ned til stranden og dypper tæerne (det er utroligt varmt vejr og i nyderne som jeg så under morgenmaden havde de også lovet 31 grader), men puha noget koldt vand!! Så sidder jeg på en bænk og får tørre fødder inden jeg går en rigtig lang tur på strand promenaden.
Bagefter går jeg igen forbi cafeen (dog udenfor, nu har jeg jo koden så logger min tlf automatisk på) og ser om der er noget nyt. Det er der ikke, så jeg vælger at gå på opdagelse.
Jeg bestemmer mig for at se om jeg kan finde lejligheden.
Jeg begynder at gå og får da gået en lang tur synes jeg og ender da med at finde lejligheden. Så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne få styr på den daglige transport tid og tager så tid og går tilbage til zoo i den hastighed jeg normalt ville gå. Det tager 20-25 minutter. Det var rart at finde ud af, skal jo arbejde 7-15, så ret vigtigt at vide hvad tid jeg skal gå der om morgenen. Så finde jeg noget offentligt wifi og er egentlig mest bare på det ind til det er tid til at gå i zoo og hente mine ting (ca. Kl. 18:20), så sætter jeg mig et sted hvor der kører taxaer og venter den resterende tid.
Kl. 18:50 ca. tager jeg en taxa hen til lejligheden med alle mine ting og bliver mødt at Morten min nye roomie. Hans kammerat (som er hans nuværende roomie og skal bo der i en uge) har lavet mad og det får jeg en smule af, sammen med et glas rosé vin. Vi får snakket og vi hopper alle i seng. Morten har en bog jeg må låne – som er den nye jussi adler-olsen – hvilket jeg bliver rigtig glad for og straks kaster mig over. Jeg kom lidt sent i seng, men skal først møde kl. 10 mandag morgen, så det er okay.
(Min blog driller, så billederne vil ikke på – det kommer de så snart de kan)