Månedsarkiv: juli 2015

Stilhed før storm – undskyld

Nu har jeg været her i Holland lidt over 5 mdr og det er kun blevet til et enkelt opslag. Det er jeg ked af.

Jeg har bare så mange ting at tumle rundt med og det tager tiden fra mig. 

En af de ting som fylder mest lige nu, er at finde ud af at være en voksen med ADHD. Det er ikke altid lige let, for nu er der forventninger og roller som jeg skal op- og udfylde, som hos alle andre voksne, selvom disse ting ikke ligger mig lige for. 
Nogle vil måske se mig som doven, men det er jeg slet ikke. Jeg har bare tusinde ting som fylder mit sind og tager min tid. Der er altid 117 ting som skal vendes og drejes 70 gange og hvis noget nyt dukker op, tager det endnu længere tid – dette er på trods af at jeg har planlagt at lave og gøre noget andet, men hjernen presser sig på. 

Jeg synes det er svært at finde min plads indeni mig selv, jeg kan ikke rumme så meget som jeg har kunne før hen og derfor holder jeg fast i min træning – som giver mig et fri rum. Når jeg er nede i et træningscenter har jeg ro i hovedet og få nemt succes. Fremgangen er tydelig selvom den er langsom og selvom jeg muligvis er ved at have mig en lille bitte navlebrok. Det er der dog heldigvis styr på og bliver taget hånd om. 

Nogle dage ramler det hele og så vil jeg slet ikke være dyrepasser, det er endda selvom jeg elsker dyrene og er god til mit arbejde. Det hele bliver bare for meget og så lavet hovedet knuder og kroppen leger med – pludselig ligger jeg syg hjemme, selvom en læge nok ville sige jeg var sund og rask. Det er altså ikke altid helt nemt at finde ud af, hvornår jeg er syg grundet min ADHD og hvornår jeg har strukket kroppen for langt og fanget en baktusse. 

Jeg skriver alle disse hverdags tanker og følelser for at give jer et indblik i hvorfor jeg ikke får skrevet min blog. Jeg tænker rigtig tit på det, næsten hver eneste dag – alligevel formår jeg ikke at få gjort tanken til handling. Så nu skulle det være og i skal da have sandheden bag det. 
Fordi jeg allerede har været her i Holland så længe, er jeg faktisk allerede i min 2. afdeling – mammals (pattedyr). Denne afdeling er jeg faktisk færdig med allerede i slutningen af denne måned! Tiden går stærk (heldigvis), men ikke altid stærkt nok! 
Den her afdeling har jeg dog en del succes oplevelser med, i forhold til min tid i primater. I min nuværende afdeling får jeg både ansvar og respekt for mit arbejde. 

Det hjælper mig til at vokse, men samtidigt keder jeg mig, fordi jeg ikke kan finde ud af at udfordre mig selv nok. Jeg er ikke voldsomt god til at udtrykke min lyst til at lære helt nye ting og folk har en tendens til at passe på mig, på den forkerte måde. Her mangler jeg nogle kommunikations og forklaringsevner som ikke helt er udviklede på engelsk endnu. De tror at hvis jeg ikke får så mange opgaver (eller kun får de lette) så sparer de mig for en masse stress/knuder på mig selv, men faktisk er det en bjørnetjeneste fordi at jeg så keder mig og bliver i dårligt humør. 

De bedste dage har jeg lige som mange andre mennesker, når jeg har udviklet mig på et nyt punkt eller mestrer en ny ting til fulde. 

Når jeg faktisk lever op til mine høje standarter for mig selv. 

Desværre er disse høje standarter tit urealistiske og for hårde mod mig selv – bare fordi jeg gerne vil kompensere for min lidt langsommere læring og mangel på at kontrollere en hel masse bolde i luften på samme tid. Jeg vil tit rigtig gerne tage styringen, men mangler som regel overblikket. Som i kan høre er der en del kontroverser og det er altså det kaos som jeg lever med i mit hovede. 

Jeg synes ikke at det er synd for mig eller at jeg er syg – jeg er født sådan og der findes ikke en kur. Heldigvis da, for alle disse ting gør også at ligeså dybt jeg kan føle et had til noget, ligeså meget elsker jeg med hele kroppen og ikke kun mit hjerte. Men nogle gange er jeg nødt til at udtrykke hvad der foregår for mig og så lyder det måske som noget voldsomt – hvilket det til tider også kan føles som. Det jeg vist bare prøver at sige er, at det er både en forbandelse og en gave at have ADHD, selvom jeg ved der findes ting og folk som er og har det værre end mig. 
For at vende tilbage til arbejdet (ja undskyld det rodede oplæg), så skal jeg starte i Quarantine (karantæne) fra næste måned af. 
Jeg håber det bliver spændende på en ny måde, så jeg fortsat kan forsøge at holde mit hovede her i Holland. Jeg er allerede ved at planlægge mine næste ønsker og rejsemål, selvom jeg har minimum 5 mdr tilbage her! 

Heldigvis kender jeg efterhånden en hel del mennesker her på arbejdet og ved allerede hvem jeg skal arbejde sammen med – endnu flere søde mennesker, som alle er forskellige! Det skal nok gå. 

Jeg har stadig ikke taget nogle billeder som sådan og jeg har stadig ikke lov til at ligge nogle op fra job, da dette er en offentlig side (en alle kan læse) og mange af dyrene som før nævnt er konfiskerede. 
Lidt om min fritid: Jeg har besøgt en zoo som hedder Burgers zoo, som ligger i Arnhem. Det var super spændende og jeg var afsted sammen med den anden danske pige her fra huset. Hun var så sød at betale min tog tur den ene vej, ellers havde jeg ikke haft råd. 

Derudover har jeg været i Amsterdam 3-4 gange efterhånden og det er en virkelig interessant by! Den ene gang fik jeg besøgt zoo’en Artis som ligger der, men det var ret sent på dagen og vi måtte skynde og lidt igennem det – så håber på at besøge den igen. 

Jeg har også været på EVS træning – det er noget vi obligatorisk skal til. Der mødte vi en masse folk som er på forskellige projekter her i Holland og kommer fra mange forskellige lande. Christina og jeg er de eneste som arbejder med dyr og også de eneste som kommer fra dk. Første træning blev holdt i Appeldoorn, som var en rigtig hyggelig by. Vi fik set lidt af hvert da vi var der. Anden træning foregik i Den Haag (og Rotterdam), som klart er den bedste by jeg har været i hernede indtil videre! Den har flot arkitektur og sjove ting at se på. 

Den ene gang cyklede jeg og Christina til Naarden som er en fæstningsby. Det koster jo ikke noget at cykle, så det blev til 17 km hver vej – altså en total på 34 km. Vi var godt ømme i benene bagefter og lidt vejrbidte i ansigterne, men det var en god tur, hvor vi fik set en hel del. Vi var også så smarte at købe nogle dåse øl i et lille lokalt supermarked vi faldt over da vi var på vores destination, så vi havde cykel øl, til turen hjem – som krævede en kort pause halvvejs!

Ellers får jeg som sagt trænet og så ses der en del film og serier her i huset. 

Jeg ville ønske jeg kunne opleve mere, men da jeg vælger at prioterer at leve sundt, så er jeg tilfreds nok med det. Man kan ikke få det hele. Underligt nok, så er sund mad en del dyrere hernede end usund mad. Jeg tror faktisk næsten man kan købe en bøtte 500 ml ben&jerrys is for samme pris som 2 poser æbler. Det giver jo en meget god sammenligning og et sjovt syn på det. 
Det korte af det lange er at jeg stadig elsker at rejse, men jeg er samtidig oftest ved at gnave armen af i frustration mens jeg gemmer hovedet under sengen. For dem som kender mig giver det nok meget god mening og for dem som ikke forstår – undskyld volapykken, den er ikke til at forklare (jeg er ihvertfald ikke i stand til det). 

Det blev alt for denne gang. Jeg skal nok gøre mit bedste for at blogge noget mere. Men nu blev det til en lang og tung smøre – det håber jeg i kan bærer over med!
Indtil vi ses eller snakkes ved, så pas på jer selv!

Jeg smider lige nogle få billeder på i bunden. 

Hvis i vil kan i forresten også følge mig på instagram hvor jeg hedder: mmbl89 og her ligger jeg også løbende billeder op!

  Det her er udsigten fra en bro jeg krydser hver dag på vej til job. 
  Det her er området jeg bor i set fra den anden side af søen, på vej hjem fra Naarden. 
  Christina og jeg i Naarden. 
  En transport kasse jeg klargjorde til nogle silkeaber som skulle sendes til deres nye hjem – i en zoo!