Månedsarkiv: februar 2016

En lille smuttur til Mellemamerika

Hej alle. Her kommer et blogindlæg fra min søde kæreste og jeg vil forsøge at bidrage med et selv i løbet af de næste par dage 🙂 Tak fordi du gad gøre det skat!

Endelig skete det! Jeg (Simon) skulle besøge min alt for savnede kæreste i en verdensdel jeg personligt aldrig har besøgt før, nemlig i Costa Rica. Den snu bloglæser ved dog godt Michella er i praktik i Costa Rica, men jeg synes var det en sej intro ;o)
Gensynets glæde har aldrig været større da vi lørdag aften lokal tid så hinanden på busstationen i Puerto Viejo. Der var ingen tvivl om at jeg kom først ud af bussen – for min Michella stod og trippede lige nede foran og ventede KUN på mig. 

Der er nok ingen tvivl om at de første par dage stod i tosomhedens tegn hvor vi fik hygget alt hvad vi orkede, kun afbrudt af et Superbowl arrangement på den lokale surferbar “Tasty Waves”. I de efterfølgende dage blev jeg slæbt med på job, hvilket viste sig at være noget af en oplevelse for en kemiingeniør! I løbet af VORES arbejdsdage fik jeg stiftet bekendtskab med rigtig mange forskellige opgaver og dyr. Heriblandt kan jeg nævne verdens måske sødeste dovendyr “River”, verdens måske farligste pungrotte “4 eyed” (navnet angiver racen IKKE udseendet) og ikke mindst pelikanen med verdens anden største ego Pistachio. Jeg var så heldig at få lov til at fodre et par af dyrene, hvor dem der gav klart mest indtryk på mig selvfølgelig var det meget nuttede tretåede babydovendyr “River” og den nysgerrige “Flyer” som er en baby brøleabe. Udover alt det spændende med fodring af vilde eksotiske dyr, oplevede jeg også det mere gængse aspekt af at være dyrepasser – nemlig rengøring. Nu giver det lige pludselig rigtig god mening når Michella har fortalt hvor træt hun har været af at gøre rent. Jeg kan sige jer at det er en RIGTIG stor del af en dyrepassers arbejde da dyrene sjovt nok sjældent kan finde ud af at holde deres bur rent. Hertil kan jeg komme med et lille fun-fact, pungrottelort lugter værre end noget jeg før har lugtet til. Det er i sig selv ret forbløffende når man tænker over hvilke prutter og andre “eksotiske” lugte jeg har været vidne til i mine små 27 år.

I den danske ånd skal vejret selvfølgelig ikke glemmes… 70-80% af tiden har det regnet, hvilket åbenbart er uhørt på denne tid af året, men som de optimister vi er, fik vi det bedste ud af det. Det blev til en masse snakkeri, lidt filmkiggeri og utroligt nok ikke en masse Facebook kiggeri. Internettet var nemlig nede i 5 dage i streg og var ret ustabilt i yderligere 3 dage.

Jeg kan selvfølgelig ikke have besøgt et rescue center uden en rigtig god dyrehistorie! I løbet af mit ophold på centeret har jeg som allerede nævnt stiftet et godt bekendtskab med babydovendyret “River”. Han var eftersigende faldet ned fra et træ af ukendte årsager og blev derfor indleveret til centeret da moren ikke umiddelbart var til at lokalisere. Derfor blev River passet og plejet på bedste vis af de frivillige i afdelingen “Nursery” på centeret. Det inkluderede blandt andet fodring med helt specielle blade som desuden blev sprøjtet med vand eftersom dovendyr får deres vand igennem de blade de spiser. Derudover var det der gjorde størst indtryk på mig dens gråd/kald efter sin mor. Når den manglede opmærksomhed eller anden form for kontakt gav en et lavt men højt piv som INGEN rigtig kunne modstå. Når det skete blev han spændt om maven på en frivillig med et håndklæde og på den måde bar ham med rundt, mens han med sine små kløer holdet fast i tøj og mave efter bedste evne. Det fantastiske er at han netop blev genforenet med sin mor i naturen! En optagelse af hans kald blev afspillet det sted han blev fundet og “nogen” besvarede kaldet! De blev genforenet, det er i sig selv fantastisk, men det er også uhyre sjældent at nogen får lov til at opleve det.

Som en sidste feel-good historie inden jeg slipper tasterne, vil jeg gerne fortælle om en vild tur med zipline i Costa Ricas jungle. Det var ikke bare en fed adventureoplevelse, men den måde man oplevede naturen på var ikke mindre end bemærkelsesværdig på den bedst tænkelige måde. I situationer som denne ønsker jeg at jeg er indehaver af et GoPro kamera som ville kunne have foreviget oplevelsen på video. Men alt i alt en fed tur hvor nogen fik udfordret deres grænser lidt ;o)

Den smarte læser ville måske kunne regne ud at jeg langt fra har fortalt om alle de super spændende ting jeg har oplevet. Men jeg har besluttet mig for at fatte mig i “korthed” og når derfor blandt andet ikke at fortælle om alle de forskellige og super gode kulinariske oplevelser jeg har haft (det gælder både Michellas fremragende evner i et køkken og hos de lokale).

Til sidst er der bare tilbage at sige tak for muligheden for at skrive et indlæg på din blog. Det har været en absolut fornøjelse at besøge dig selvom vi begge i sidste ende ønskede det varede bare lidt længere. Det vigtigste jeg tager med mig hjem er dog den bekræftelse jeg har fået ift. hvor meget jeg elsker dig. Glæder mig allerede til vi ses om en måneds tid <3

Tak fordi i læser med

– Simon og Michella