Kategoriarkiv: Abu Dhabi

img_8776.jpg

Man vender sig åbenbart til varmen

Så nu er der faktisk gået mere end en måned her og utroligt nok, så sveder jeg mindre end jeg gjorde i starten. Som overskriften antyder, så vender man sig til varmen. Varmen føles bestemt ikke rart, men kroppen vender sig på en eller anden underlig måde til det. Nogle dage fryser jeg faktisk når jeg er i et rum med aircondition på 30 grader (mit værelse)! 

Hvad angår arbejdet, så lærer jeg nogle flere ting og får noget mere ansvar. Folk er stadig rigtig søde og hvis de ikke havde været det, så havde jeg ikke holdt ud at være her. Jeg savner især min kæreste ekstremt meget, det er dybt underligt at være i udlandet uden ham, nu hvor vi har en lejlighed sammen. Puha skat, jeg gad godt vågne op ved siden af dig hver dag. 

Jeg har siden sidste blog oplæg oplevet lidt ting. Jeg har både prøvet at arbejde 9 dage i streg og at have to sammenhængende fridage. Jeg brugte mine fridage på eventyr med min rejsemakker Christina. Vi tog til Dubai og forsøge at se en masse ting, til få penge. Vi var super smarte og fandt en masse rabat kuponer online inden vi tog afsted, så vi fik da set 2 turist attraktioner og en strand. Vores hotel fandt vi også på tilbud, men jeg må indrømme at Dubai er en smule dyrt! Av av. Det skal bestemt ikke gøres for tit selvom det var sjovt og virkelig tiltrængt, ellers bliver man nemt kuk kuk, når vi kun ser den samme kvadrat kilometer dag ind og dag ud. Man bliver lidt behandlet som “bare” arbejdere her. Derfor kunne vi sagtens have brugt et par dage mere. Vi gjorde dog også brug af de gratis glæder, så som at se den store Abu Dhabi moske. Som var utroligt flot og kæmpe stor. Det var en super fed oplevelse som vi nød. Det gør vi helt sikkert igen. Desuden gik vi meget rundt i Dubai mall som er et stort shoppingcenter, som har en masse kunstudstillinger og et kæmpe akvarie i midten, hvilket vi også fik set på tæt hold. Næste gang vil vi eksperimentere endnu mere med metroen, for at se om vi kan gøre det endnu billigere. 

Her til sidst får i så lidt billeder 🙂

Photocredit: Christina Christien. Mig i den store moske, med et passende outfit dertil.
Photocredit: Christina Christensen. Os begge foran turist attraktione Burj Kalifa verden højeste bygning.
Photocredit: Christina Christensen. Mig med fødderne i vandet på JBR strand som er den pæneste i hele UAE.
Mit billede af Dubai Marina. Virkelig store bygninger!
Mit eget billede af den store moske.
Mit billede af os i tørklæde. En rigtig selfie.
Mit billede taget langs med JBR strand. Jeg har set smukkere strande ude i verdenen 😉 Men flot var den.

Man ved at man sveder meget, når man sveder på albuen

Så nu har jeg været her i lidt over 14 dage, puha det er hårdt. Har aldrig i mit liv været udsat for den her slags varme i forhold til at arbejde. Det dræner en ret meget for energi og jeg kan mærke at jeg både spiser og drikker en hel del mere end jeg plejer. 

Jeg er som sagt i hovdyrs afdelingen og det går fint. Fra næste uge af får jeg alene vagter, hvor jeg selv skal stå for ting, hvilket bliver meget sjovt. Det har jeg så i 2 uger og så skal jeg skifte område i afdelingen. Så skal jeg til at lære endnu mere nyt! Jubiii.

Mig og æsel følet Luna
Når man arbejder her, uanset om det er morgen eller aften, så sveder man helt enormt meget. På dette billede kan man næsten fornemme hvor meget jeg sveder og det er på trods af at det hårde arbejde var overstået. Jeg ligner en som har været i bad med tøj på efter bare to timer på job. Så mit arbejdstøj vasker jeg rigtig tit, da jeg kun har 2 t-shirts. 

Udover arbejdet laver jeg ikke så meget, fordi jeg stadig skal vænne mig til det hele og er ret udkørt. Jeg har ikke haft overskud til særlig meget og der har været lidt bump på vejen hist og her. 

Jeg har dog været på Beach club med Christina inde i Abu Dhabi by, hvilket var rigtig lækkert, men ekstremt dyrt. Så det kommer ikke til at ske mega tit. Det var dog det hele værd fordi de havde et mega kæmpe luksus bad, med alt hvad hjertet begærede af sæber og cremer – lige hvad vi havde brug for efter den første uge på job var overstået. 

Jeg går mange kilometer om dagen på job. Sådan en gadget som mor har givet mig i fødselsdagsgave, tæller mine skridt og jeg kan sige at igår gik jeg 16,5 km – der er ikke noget at sige til jeg er flad. 

Jeg har været lidt uheldig indtil videre. Jeg har haft migræne 2 gange grundet en dårlig senge situation (madrassen er meget hård) og jeg har været stanget i hovedet af en “baby” ged, så jeg har haft gevaldigt ondt i hovedet og haft et hævet kindben. Det skete fordi at gæsterne i zoo kan fodre baby gederne med mælk og vi løfter dem ind og ud af indhegningen – da jeg skulle bærer  en ind, lagde den lige hovedet bagover og ramte mig i ansigtet. Hov. 

Ellers sker der ikke det store og sådan er det jo. Jeg tror lige jeg skal vænne mig til rutinerne og vejret, så får jeg mere energi igen. De har lovet at imorgen og lørdag vil her føles som 63 grader. Der vil være ca. 49, men med den tunge luftfugtighed oveni, så kommer det til at føles som 63. Send lidt regn og kolde tanker min vej – så er i er søde. 

Det var det for denne gang. Jeg vil forsøge at huske at skrive her en gang imellem. 

“Baby” gederne
Mig foran svane og ande anlægget
Mig i poolen, på beach clubben i Abu Dhabi

img_8694.jpg

Abu Dhabi begyndelse

Hej alle. 

Så er jeg landet i Abu Dhabi og man må sige, at det er anderledes end noget andet jeg har prøvet. Hernede er det voldsomt varmt – det har jeg prøvet før, men der er også en anden mentalitet. 

Flyveturen herned var kort og god, det gik let og hurtigt. Qatar Airways er ikke det væreste jeg har prøvet. Vi blev hentet i Abu Dhabi international lufthavn af en fra kontoret i zoo, sammen med en chauffør. Det var lidt underligt og vi var ikke helt trygge, fordi de næsten ikke snakkede til os. Da vi ankom til det hus vi bor i, blev vi bare lidt efterladt og vi følte os ikke helt velkomne. 

Vores værelse er ret simpelt og vi må tilkøbe nogle ting, for at gøre det mere hjemligt, men jeg tror vi kan få det til at fungere ret godt. 

Først dag var vi over i zoo og spise frokost, vi hilste på vores house mates (hus kammerater) og vi var ude at handle med nogle kollegaer. Om aftenen var der pizza aften hjemme i en af kollegernes hus, det var rigtig hyggeligt. Men jeg var godt nok træt oven på dagens indtryk. Vi var også rundt og se zoo’en på egen hånd og blev vist kort rundt af en af de andre. I samme omgang kom vi helt tæt på en gepard (uden nogen form for beskyttelse) og fik lov til at røre den. Den var blevet håndopfostret og troede derfor at den var en hund – kun derfor kunne det lade sig gøre. 

Igår havde vi så første dag og vi mødte ind fra 14-20. Folk er super søde og man kan godt se at zoo’en er i forbedring. Noget af zoo’en er rigtig flot og nybygget, andet af den ret småt og gammelt. Dog gør de deres bedste for at dyrene har det godt, under de varme forhold som her nu engang er. 

Jeg undskylder for det lidt rodede indlæg og mangel på billeder. Men her var det altså en lille Update 🙂

Nu vil jeg snart gå ud i varmen og møde på job, vi ses.