Kategoriarkiv: På vej

img_8694.jpg

Abu Dhabi begyndelse

Hej alle. 

Så er jeg landet i Abu Dhabi og man må sige, at det er anderledes end noget andet jeg har prøvet. Hernede er det voldsomt varmt – det har jeg prøvet før, men der er også en anden mentalitet. 

Flyveturen herned var kort og god, det gik let og hurtigt. Qatar Airways er ikke det væreste jeg har prøvet. Vi blev hentet i Abu Dhabi international lufthavn af en fra kontoret i zoo, sammen med en chauffør. Det var lidt underligt og vi var ikke helt trygge, fordi de næsten ikke snakkede til os. Da vi ankom til det hus vi bor i, blev vi bare lidt efterladt og vi følte os ikke helt velkomne. 

Vores værelse er ret simpelt og vi må tilkøbe nogle ting, for at gøre det mere hjemligt, men jeg tror vi kan få det til at fungere ret godt. 

Først dag var vi over i zoo og spise frokost, vi hilste på vores house mates (hus kammerater) og vi var ude at handle med nogle kollegaer. Om aftenen var der pizza aften hjemme i en af kollegernes hus, det var rigtig hyggeligt. Men jeg var godt nok træt oven på dagens indtryk. Vi var også rundt og se zoo’en på egen hånd og blev vist kort rundt af en af de andre. I samme omgang kom vi helt tæt på en gepard (uden nogen form for beskyttelse) og fik lov til at røre den. Den var blevet håndopfostret og troede derfor at den var en hund – kun derfor kunne det lade sig gøre. 

Igår havde vi så første dag og vi mødte ind fra 14-20. Folk er super søde og man kan godt se at zoo’en er i forbedring. Noget af zoo’en er rigtig flot og nybygget, andet af den ret småt og gammelt. Dog gør de deres bedste for at dyrene har det godt, under de varme forhold som her nu engang er. 

Jeg undskylder for det lidt rodede indlæg og mangel på billeder. Men her var det altså en lille Update 🙂

Nu vil jeg snart gå ud i varmen og møde på job, vi ses. 

Den sidste del af min rejse

Da jeg først var ombord på
flyet, kunne jeg se at flyet ikke blev fyldt. Så jeg bedte med det samme om en plads, hvor jeg ikke sad ved siden af nogle, så jeg kunne sove. Dog kunne jeg ikke falde i søvn, så jeg sad vågen indtil maden kom. Maden var som sådan egentlig okay, men hvis jeg kan, vælger jeg fremover KLM. Der er ikke noget dårligt at sige om SAS, men KLM er bare bedre. Det er også dyrere, men nu forstår jeg hvorfor! Det ender med at blive en lang tur, da drikkevarer som var gratis var få og jeg havde ikke regnet med at skulle betale en hel masse. En ting er drikkevarerne, maden hos klm plejer også at smage lidt bedre. Desuden så fungere skærmen i sædet bedre hos klm. Der kan du selv vælge start og slut af film, med SAS kører de i loop og så må du bare håbe du rammer starten. Man kan heller ikke sætte engelske eller danske undertekster på de engelske film, så fordi også lyden er rigtig ringe, så fanger man ikke altid hele filmen. Som lige skrevet – KLM fremover! Der hører også snacks med på turen, det gør der ikke her på min tur. Det er selvfølgelig luksus ting, men når man skal rejse så langt er de nu meget behagelige!

Da jeg ankom til San fransisco var jeg meget træt og slog mig sammen med en norsk dyrelæge, bare mens vi havde ventetid i lufthavnen. Vi fik næsten vendt hele verdenssituationen og det var hyggeligt.

Da jeg skulle videre med mit fly til San fransisco spurgte ham som tjekker ens boarding pas så om jeg ikke havde fået USA boarding pas af SAS og det måtte jeg så sige at jeg ikke havde. Jeg blev bedt om af gå ombord alligevel og give dem mit pas og så ville de løse det for mig. Puha jeg var nervøs. Fik ikke mine ting før 1 minut før vi skulle lette. 

Udflyvningen fra San fransisco er nok noget af det flotteste jeg har set. Det var om aftenen og man kunne se alle lysene i byen (hold da op en stor by!) og man kunne se alle flyene ventende i luften i to rækker som skulle lande. Det var et meget betagende syn og mine øjne var klistret fast på det indtil jeg ikke kunne se det mere.

Jeg sov det meste af turen til Houston hvilket var godt da der ikke var andet end et glas vand til rådighed som var gratis. 

Da jeg landet i Houston var jeg godt nok træt men havde hele 8 timer og 30 minutters vente tid midt om natten hvor alt var lukket. 

Det blev en lang ventetid, jeg snakkede lidt med min mor, jeg læste og jeg blundede lidt. Da alle ting vågnede gik jeg på Starbucks og købte den dyreste sandwich af dårlig kvalitet til dags dato. 

Dog fordi jeg havde mit dyrepasser outfit på var der nogle drenge som spurgte om jeg var i hæren. Det synes jeg var ret sjovt men jeg tog det som en kompliment – jeg må have set sej ud 😉

Da jeg endelig sad i flyet mod Houston var jeg overtræt og kunne ikke sove før den sidste tredjedel af turen. Igen var der kun inkluderet et glas sodavand eller vand som var gratis og jeg blev alligevel glad for den sandwich jeg havde spist. 

Endelig fremme i San jose var jeg sindsygt overtræt og kunne næsten ikke stå på benene. Men jeg vidste at jeg havde en del timer endnu og måtte bare klare det. 

Da jeg var kommet igennem pas kontrol og alt det der fik jeg min kuffert relativt hurtigt og ville så finde en lokal bus til min lang distance bus. Men det måtte jeg åbenbart ikke for den politimand jeg spurgte om vej. Han synes mit spanske var for dårligt og jeg var for blond, så han anbefalede mig at tage en taxa – hvilket jeg så gjorde. Det var tusinde gange dyrere og han snød mig for lidt penge, men til gengæld nåede jeg lang distance bussen så jeg ikke skulle vente 4 timer på den næste. Jeg kunne købe billet med det samme (billetkontoret åbner kun en time inden afgang) og så måtte jeg sætte mig og vente. Da blev jeg enig med mig selv om at en lille pose chips og en vand ville gøre sig godt. 

Da bussen endelig skulle afsted var jeg lidt ked af ikke at have fået en vinduesplads (man har faste pladser på billetterne), men det var helt fint alligevel. Den første time af turen foregik i bjergene gennemregn skoven – det var seriøst næsten lige som at være blevet smidt af i filmen jurassic park, så flot var naturen! Ud af den næsten 5 timer lange køre tur var det først rimelig temperatur, så meget varmt og da solen endelig var gået ned var det sindssygt koldt fordi jeg sad tæt på fronten og der var et åbent tagvindue. Da der var lige godt halvanden time tilbage af turen (cirka) gjorde vi stop i limon for et kvarter, så man kunne få noget hurtigt at spise og noget at drikke i nogle små madboder. 

Jeg sov den sidste del af turen og blev helt forskrækket over at jeg skulle af.

Ankommet i puerto viejo som byen hedder blev jeg hentet og tog en taxa til den lille “bydel” jeg skulle bo i. Så var jeg ellers bare super træt! Fik lidt øl at drikke og en god snak og så skulle jeg ellers bare sove.

Jeg regnede ud at fra min mors hoveddør til den nye i costa rica tog det mig cirka 46 timer eller deromkring. Og i alt havde jeg nok sovet 7 timer på rejsen. Puha!

Det var vist hele min rejse 🙂

Over and out, skal nok give en Update på nuværende situation snart!

På vej afsted.

Så startede rejsen. Efter en forholdsvis afslappet morgen, med min mor og min dejlige kæreste gik turen i lufthavnen. 

Ude i lufthavnen havde jeg mange bekymringer omkring min bagage, da jeg havde 1,5 kg i overvægt. Men det fik de afklaret lynhurtigt – det var ikke noget problem og jeg skulle heldigvis ikke betale ekstra. Dog fik jeg den vigtige information at når jeg lander på min første destination i USA som er San fransisco, skal jeg hente min bagage og køre den hen til en bagage drop, så den kan komme videre. Det er jeg lidt spændt på!

Da jeg har sagt farvel vælger jeg at købe de typiske danske lakridser af mærket Bülow og så går den ekstremt lange tur ud til min gate. Jeg skulle til C37, som er så langt ude, at jeg både skulle igennem pas kontrol og rundt om mange hjørner. Derude er alt helt nyt ser det ud til – lyse borde med ladestationer, designer stole og marmor gulv. Jeg har aldrig været så langt ude i lufthavnen! 

Ankommet:

Det har været en meget lang rejse og endte med at have 45 timer fra min mors hoveddør til den nye i costa rica. Men alt gik godt! 

Jeg fik ikke sovet så meget undervejs og var da næsten helt skæv i ansigtet da jeg kom frem. Men her er rigtig dejligt og det minder mig lidt om en blanding af Peru og Thailand. Klimaet, naturen og lugtene minder mig om Thailand men husene og hovedstanden lignede meget Peru, bare lidt pænere. 

Jeg har ikke meget mere at skrive lige nu, da jeg lige skal processere turen og indtrykkene. 

Jeg nyder det og føler mig i mit rette element!

Over and out <3

På den igen

Hej alle. 

Det der med at få skrevet, kan åbenbart godt være lidt svært for mig. 

Men nu vil jeg forsøge mig igen. Bloggen kommer forhåbentligt til at køre rigtig godt igen, dog skal jeg nok lige have fundet ud af hvordan jeg vil gøre det. 

Nye eventyr starter imorgen, der rejser jeg nemlig til Costa Rica til et rescue center. Jeg ser meget frem til det, men er også ret nervøs for turen derhen. Det er den mest komplicerede rejse jeg nogensinde har skulle ud på, så den skal lige sluges som en stor kamel. 

Der er en masse mellemlandinger og en lang bustur, før jeg er på min destination. Jeg skal rejse i mere end et helt døgn, men jeg satser på at det er det hele værd. 

Stedet jeg skal være hedder Jaguar Rescue Center og gør et stort arbejde med at tage sig af de lokale dyr i nød. Desuden sætter de, de dyr der kan sættes ud – tilbage i junglen. Jeg skal være på den caribiske side og skal regne med et varmt og fugtigt klima. 

Jeg skal nok skrive om min tur derhen, når jeg endelig er kommet frem! 

Pas godt på hinanden her hjemme – husk det er godt at savne. Når man har nogle at savne, betyder det også at man har nogle man elsker! 

Kh Michella  

 

Holland – AAP

Hej alle sammen. Så er jeg ankommet til Holland.
Jeg må desværre sige at jeg ikke må ligge billeder ud heller, fra dette sted. Hvilket faktisk er forståeligt fordi de konfiskere dyr og rehabilitere dem.
Men jeg skal nok prøve at tage lidt billeder af andre ting og ligge ind, plus få skrevet lidt en gang imellem.

Da jeg var i flyveren på vej herhen og var ovenover Holland gik det op for mig (på trods af mange gange før at have fløjet der, for at skifte fly) hvor fladt og firkantet Holland er. I hvertfald deres marker. Jeg har aldrig set noget lignende!
Da jeg landede gik alt ret nemt og jeg fik både trukket en billet og fundet mit tog uden problemer. Puha Holland er altså også koldt – ligesom dk. Det skal jeg sørme lige vænne mig til.

Huset jeg skal bo i som Eramus+ frivillig er typisk hollandsk. Det er i 3 etager. På øverste sal er der en lille terrasse og 3 enkeltværelser. På mellem etagen er der 2 enkelt værelser, et dobbelt værelse (som pt er ledigt), et toilet og et badeværelse. På nederste etage er der et stue/køkken/alrum, en lille entre, et toilet og en terrasse mere hvor vi parkere vores cykler.
Alle værelserne har navne og mit værelse er stinkdyrs værelset. Jeg bor desværre til nordvest siden og får slet ikke sol ind af mit vindue til mit lille bitte værelse.
Jeg har dog en seng, et lille skab og et skrivebord. Jeg har rykket rundt for at få mere gulv plads, det stod lidt dumt før!

På arbejdet er de rigtig søde og hjælpsomme. Jeg får lov til lidt forskelligt og de er positive over hvor meget jeg kan – selvom det meste bare er rengøring og det er jo sådan set ret nemt 😀
De går ud fra at hvis jeg bliver ved med at fange mine opgaver så nemt, burde jeg få mere ansvar allerede fra slutningen af næste uge!
I dag fredag har jeg fri og skal ind til centrum af den by jeg bor i – Almere – og se et marked hvor man køber frugt og grønt 🙂

Det var alt for denne gang, skal nok skrive lidt mere når der sker noget og sådan. Pas godt på hinanden og god karma.

Ankomst og første dag i byen

Så er der blog. Jeg kan mærke det er svært at finde overskuddet til at skrive, men skal nok gøre mit bedste. I flyet på vej til malaga blev jeg mindet om, hvor meget jeg er kommet til at hade små fly, når ens sidemand er en halvstiv middelaldrene lugtene, fyldende og irriterende svensk herre, som ikke fatter at jeg godt forstår hans svenske og næsten ikke forstår hans engelske, dog bliver han ved med at snakke engelsk til mig. Han er endda så beruset at han spørger mig om de samme ting op til flere gange.
Da jeg ankom i lørdags stod jeg ud af flyet uden andre forventninger, end jeg håbede på at jeg kunne finde ud af at tage toget til den by jeg skulle til.
Jeg får min bagage (hold op en stor lufthavn!!!) og går mod udgangen. Finder en spansk mand at spørge om hvor jeg finder toget og bliver peget videre. Inden man går ned til toget skal man selvfølgelig trække en billet. Det får jeg fumlet mig frem til og imens kommer der en ældre herre og spørger om jeg kan hjælpe ham bagefter. Det kunne jeg selvfølgelig godt og kan så høre at vi skal samme sted hen og spørger derfor om jeg må følges med ham og hans kone i toget. Det kunne vi godt finde ud af. Toget er super nemt og vi får snakket en del!
Da vi kommer til fuengirola som er byen vi alle 3 skal bo i, finder vi ud af at det hotel som jeg havde udset mig (og IKKE booket hjemmefra) lå på samme gade som deres lejlighed. Så vi går over i supermarkedet først og får lidt nødvendigt. Jeg køber mig lidt nødder, 2 liter vand og en klam vakum pakket sandwich (hold ud, der kommer et fint billede af den til sidst) med serrano skinke og ost.
Så går den lange tur (grundet bagagen) ellers derud af.
Vi sveder og det er faktisk utroligt varmt. Jeg får både smidt jakke og trøje, så jeg går i top og på trods af det, hagler sveden af mig.
Fremme ved den vej vi skulle til kunne jeg se mit hotel og vi skiltes. Jeg gik ned og tjekkede ind – receptionisten var rigtig sød – og så gik jeg på værelset. Det var super godt til prisen (som også inkluderede en morgenmad mellem 8:30-10 næste dag) og der blev slænget benene op, åbnet min spanske sandwich, tændt for amerikansk csi med spansk tale og så ellers slappet af og spist.
Jeg fik brugt den smule wifi der nu engang var og så måtte jeg ellers i seng!

Søndag:
Jeg vågner efter en okay nat, en super god seng. Straks kommer jeg op og igang. Jeg får badet og gjort mig klar til dagen og så gik jeg ned til morgenmad. Den var så imellem tiden blevet mange, så der var ikke det store udvalg tilbage. Det overlevede jeg selvfølgelig og spiste hvad der var.
Så gik jeg ud og fandt noget solcreme på er apotek og så tilbage, for pludselig var det blevet tid til at jeg skulle tjekke ud.
Tjekke ud gjorde jeg og så slæbte jeg ellers mine ting, den korte tur hen i zoo (Bioparc Fuengirola, hvor jeg skal arbejde), hvor jeg har en aftale med min nye chef om at jeg kan stille tingene og besøge zoo’en gratis. Dagen skal jeg have til at gå, da mine nye danske roomies først er hjemme ved 19 tiden. Det skal lige sige jeg vandrede hen til zoo ved 12 tiden, så der var alligevel 7 timer jeg skulle få til at gå.
Inde i zoo, kommer mine ting på et låst kontor og jeg bliver lukket ind.
Den er ikke særlig stor, men rigtig hyggelig og har mange dyr jeg aldrig har set før. De gør meget ud af at have udryddelses truede dyr.
Jeg er ikke lige glad for alle anlæggene, men nogle af dem er fantastiske.
Det tager kun lidt over en time at gå rundt, men jeg bruger heller ikke sæt den tid jeg kunne ved alle stederne.
Jeg spørger om de har wifi et sted i zoo, men det har det ikke – dette er lidt problematisk da jeg har en aftale med min nye roomie at vi skal kontakte hinanden over messenger (et kommunkations program på nettet).
Så jeg går hen til en scene og ser et fantastisk show med en masse dyr som er rigtig godt trænede og derefter går jeg ud af zoo på aftale med dem, om at jeg kan komme og hente mine kufferter når jeg har brug for det.
Så går jeg på den første cafe jeg kan finde og får et glas frisk appelsin juice og bruger deres wifi. Intet nyt, så det er fint nok og jeg giver info.
Derefter går jeg ned til stranden og dypper tæerne (det er utroligt varmt vejr og i nyderne som jeg så under morgenmaden havde de også lovet 31 grader), men puha noget koldt vand!! Så sidder jeg på en bænk og får tørre fødder inden jeg går en rigtig lang tur på strand promenaden.
Bagefter går jeg igen forbi cafeen (dog udenfor, nu har jeg jo koden så logger min tlf automatisk på) og ser om der er noget nyt. Det er der ikke, så jeg vælger at gå på opdagelse.
Jeg bestemmer mig for at se om jeg kan finde lejligheden.
Jeg begynder at gå og får da gået en lang tur synes jeg og ender da med at finde lejligheden. Så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne få styr på den daglige transport tid og tager så tid og går tilbage til zoo i den hastighed jeg normalt ville gå. Det tager 20-25 minutter. Det var rart at finde ud af, skal jo arbejde 7-15, så ret vigtigt at vide hvad tid jeg skal gå der om morgenen. Så finde jeg noget offentligt wifi og er egentlig mest bare på det ind til det er tid til at gå i zoo og hente mine ting (ca. Kl. 18:20), så sætter jeg mig et sted hvor der kører taxaer og venter den resterende tid.
Kl. 18:50 ca. tager jeg en taxa hen til lejligheden med alle mine ting og bliver mødt at Morten min nye roomie. Hans kammerat (som er hans nuværende roomie og skal bo der i en uge) har lavet mad og det får jeg en smule af, sammen med et glas rosé vin. Vi får snakket og vi hopper alle i seng. Morten har en bog jeg må låne – som er den nye jussi adler-olsen – hvilket jeg bliver rigtig glad for og straks kaster mig over. Jeg kom lidt sent i seng, men skal først møde kl. 10 mandag morgen, så det er okay.
(Min blog driller, så billederne vil ikke på – det kommer de så snart de kan)

Fredag fridag – visarun

Det var meningen jeg skulle have været oppe kl. 3:30 men jeg vågnede desværre ikke før tracy bankede på min dør 3:50 og vi skulle gå 4:10 om morgenen for at komme ned til havnen. Men heldigvis havde jeg pakket taske sporadisk i løbet af dagen i forvejen.
Så op kom jeg, hoppede i afslappet tøj, gjorde mig klar og så tog vi afsted. Jeg sad bag på tracys scooter, eftersom jeg havde aflevere nøglen til min scooter for at få mit pas tilbage fra udlejeren.
Nede ved havnen fik vi købt vores færge billet og gik så hurtigt i 7elleven. Jeg købte bare en vand.
Så gik vi om bord på færgen og have nær taget 3 hunde med som fulgte efter os. Vi skulle til Don sak og med denne færge tager det 3 timer. Vi var godt nok trætte og lagde os faktisk bare til at sove på sæderne. Vi vågnede en halv time inden indsejling og gik i kiosken på færgen og købte en del snacks hver.
Da vi var i land skyndte vi os hen til den minibus som skulle kører os til den malaysiske grænse, så vi kunne få gode pladser. Der var dog bare allerede mennesker i bilen og derfor endte vi på bagsædet med en amerikaner. Det var fint nok og jeg faldt hurtigt i søvn igen i bilen.
Kører turen tager 4 timer til grænsen, på trods af at vores chauffør kørte som en selvmoderisk galning! Han gør det dog hver dag og jeg prøvede flere gange at overbevise mig selv om at det var sikket nok – uden sikkerhedssele, for de var alle lagt under sæderne.
I løbet af turen får jeg læst lidt en bog og snakket med tracy, sovet og stirret ud af vinduet.
Fremme ved grænsen går man hen til en glad luge og bliver stemplet ud af Thailand. Så går man hen til den malaysiske grænse hvor der er en anden glas bås og i det ene vindue bliver du stemplet ind og i set ved siden af bliver man stemplet ud.
Så skal man tilbage til den thailandske glas luge og får et nyt visa på den måde. Jeg havde heldigvis købt to indgang til landet inden jeg tog fra Danmark, så jeg gjorde intet galt i det og det gled helt ubesværet.
Tracy var desværre ikke så heldig og havde allerede taget ind/ud af landet så mange gange at det kunne hun ikke igen uden at købe et gyldigt langtids visa. Heldigvis havde hun 1 dag tilbage på sit nuværende og blev derfor lukket ind igen så hun kunne tage tilbage med os andre.
Så fik vi en lille frokost, som var inklusiv i prisen for visarun. Det var ret kedelig mad og smagte ikke fantastisk, men jeg var sulten og ned kom det.
Da vi endelig kørte igen, havde vi sjovt nok 4 timer den anden vej igen.
Her fik jeg læst lidt mere, spist nogle snacks, snakket med tracy og sovet en lille smule. Det var dog ikke mindre skræmmende at køre turen tilbage.
Tilbage i Don sak havn, fik vi en billet i hånden og så gik vi ombord på færgen tilbage. Denne tur tager igen de cirka 3 timer. Vi fik snakket en hel del sammen og læst i vores bøger. Desuden røg de sidste snacks ned med lidt vand til.
Hjemme på koh phangan, giver tracy mig et lift på sin scooter tilbage til PAC.
Her sidder jeg i køkkenet og snakker med Elle (sygeplejersken), Albert (troede faktisk han hed Alberto, men det viste sig at jeg havde hørt forkert og han ikke gad rette mig fordi det ikke var vigtigt for ham) og Christine (som er den tyske dame som er frivillig her). Vi snakker lidt og jeg går ned til mit værelse og kommer i bad og sådan og gør mig klar til en aften med fest.
Tracys søn skal være dj på en af deres barer, som ligger ovre i en helt anden bugt som er svært tilkommelig.
Vi mødes på PAC og vi kører alle tre på 2 scootere til ban tai. Her tager vi så en jungle taxa over til haad yuan. Det tog godt 35 minutter og var en meget voldsom vej, fordi det faktisk bare er en grus sti oppe over et af de små bjerge igennem junglen.
Sikkert kommet over på den anden side går vi på den bar som Jonathan (tracys søn) skal spille på. Vi får en øl og snakker bare med mennesker.
Da stedet lukker kl. 2 tager vi over til et andet sted via et lille jungle pas til gående, som var meget stejlt.
Henne det andet sted får vi danset en del og min øverste chef kommer og fester med os.
Et godt stykke ude på morgenen er jeg dog nødt til at hive i bremserne og bede om at vi tager hjem fordi jeg skal morgenfodre dyrene på PAC, så jeg skulle tilbage.
Vi vælger at følges med vores chef og tager derfor en båd fra stranden (denne strand hedder så haad tien) over til haad rin (hvor full moon bliver holdt) og så ellers hjem af igen.
Det passede perfekt med tiden og jeg skiftede bare tøj og gik så i gang med arbejds dagen.

Min lørdag kommer på næste opslag. 🙂

20140615-104908-38948502.jpg20140615-104907-38947635.jpg

20140615-104909-38949384.jpg

Fredag Afslapning

I dag sov vi, til vi selv vågnede. Jeg havde haft en del mareridt så jeg var super træt og var lidt langsom i omdrejningerne. Vi spiste morgenmad og tog os den tid vi skulle bruge på at vågne. Så gjorde vi os stille og roligt klar til stranden og så tog vi afsted.
Det var super varmt på stranden i dag og fuld sol hele dagen. Jeg havde det for varmt til at kunne ligge ned og gik en hel del rundt. Min mor ringede og jeg snakkede med hende en times tid. Line og jeg fik badet lidt og så blev det frokost tid. Vi fik noget stegte ris med lidt kylling og sådan. Det vat lækkert nok, især med alt det chili sovs vi hændte på! Hehe
Så slappede vi af, der hvor vi havde spist, inden vi gik ud på stranden. Jeg var dog blevet rød på skuldrene og holdt snart ikke til mere. Jeg havde taget en skjorte med og tog den på, men var allerede så øm at jeg ikke kunne finde ro i varmen.
Så kørte vi hjem. På vejen hjem kørte jeg det lille sidste stykke hjem – på scooteren. Vi snakker måske 500 meter lige vej, men alligevel skal man huske at klappe sig selv på skulderen.
Hjemme igen sad vi lidt og slappede af i skyggen og så gik vi ind og sove en sen middagslur. Efter vores lidt for lange middagslur stod vi op og lavede aftensmad.
På trods af et godt forsøg med bouillon terning og det hele, blev vores mad helt utroligt kedelig. Meget irriterende!
Men spist op gjorde vi alligevel og vi nød en øl til maden. Så sad vi bare og stene internet indtil vi blev trætte nok til at gøre os sove klar.
Imorgen venter der den første dag på PAC uden supervisor og jeg er lidt spændt på hvor lang tid alting tager og om jeg husker det hele sammen med Albert.
Godnat dk! Håber i ser frem til sommervejr, for jeg savner faktisk en lille smule mindre varme – da jeg er så uheldig, at jeg er begyndt at få væskefyldte varme knopper. Øv!

20140509-225623.jpg

20140509-225615.jpg

Afsted til Thailand

Puha jeg vågnede en lang nat, selvom jeg ikke fik så meget søvn. Dog fik jeg sovet på sofaen sammen med ham den dejlige, så jeg kan ikke klage!
Jeg stod op og gik i bad. Det er jo en lang flyvetur og det er nu rarest med rent hår.
Så skulle det vejrs kuffert og ryddes det sidste op.
Lige pludselig var tiden gået og vi skulle ud til lufthavnen.
Vi tog toget og metroen. Det gik okay hurtigt. Jeg er glad for at både min mor og Simon er med. Dog glæder jeg mig meget mere til Thailand, end jeg gjorde til Peru!!
Da vi var i lufthavnen printede jeg boarding pas til Line og jeg. Så ventede vi på at Line og hendes nærmeste kom ud i lufthavnen. Det tog ikke så lang tid. Så afleverede vi kufferter og fik egentlig afvide at vi skulle hente vores bagage i Bangkok og checke det ind igen. (Det blev heldigvis ændret da vi stod i vores gate til London). Så fik vi sagt farvel til alle og gik igennem sikkerheds check.
Oppe i taxfree området fik jeg købt lidt lakrids og Line vekslede penge. Så gik vi lidt rundt og kiggede og gik hen til vores fly.
Vi var begge meget trætte og sad næsten og sov da vi lettede. Turen tog kun 1 time og 45 minutter, så vi takkede nej tak til drikkelse, men fik en sandwich med spinat, karry og kylling.
Vi fik sovet lidt og hygge sludret en masse.
Da vi kom til England, ville Line ud og ryge, så vi gik igennem paskontrol og gik udenfor. Det var nu skønt med ren og frisk luft – også selvom det regnede.
Da vi skulle ind igen, skulle vi med en stor elevator op til level 3 og igennem security. Dog kunne vi ikke få lov at gå igennem, før vi havde henvendt os til service skranken hos British Airways som er dem vi rejser med.
Da vi kom ind i det område med alle butikkerne gik vi og kiggede lidt. Vi gik fra den ene ende til den anden. Nede i den ene ende fandt vi et spisested der hed Itsu sushi & salads – god mad. 5,99 pund. Som er ca. 50 kr. Fik vi en bøtte med massere af grønsager, kylling og rus. Det var nams. Så sad vi bare og hyggede og var lidt trætte.
Inden vi gik til vores gate hoppede vi i kiosken og købte lidt at drikke, da der stadig var nogle timer til vi skulle lette.
Så skulle vi ned og have et tog ud til vores gate, det var ret kort og så var vi der.
Så skulle tiden bare slåes ihjel – derfor tog vi billeder af fly, brugte det gratis wifi der er til rådighed for 45 min pr. tlf. hvor der så både blev snappet og brugt lidt facebook.
I god tid gik vi hen til gaten og ventede på at boarde vores fly. Inden i flyet fik vi hurtig sat os og vi var meget spændte på at komme afsted. Vi skulle lige vente på at alle var ombord og vi sidder ved siden af en ung engelsk gut.
Selvom vi begge er overtrætte og spændte får vi joket en del og slappet mere af, da vi endelig er i luften.
Ret hurtigt fik vi udleveret vores papirer til at kunne rejse ind i Thailand. Så dem udfylder vi og så skal der ses film.
Desværre sidder vi lige præcis på 2 af de 3 sæder hvor skærmen virker super dårligt. Vi overlever dog, får en sjus og noget mad og så ligger vi os til at sove. Det var sværere end først antaget, men lidt blev der da sovet. Vi får også hørt lidt musik og snakket lidt. Man får en lille tandbørste med tandpasta i flyet, så jeg børstede lige tænder og hår inden vi begyndte at lande.
På vej til landing i Bangkok siger de i radioen i flyet at hvis man skal videre skal man til zone West.
Men da vi kommer af flyet, siger den zone East. Første gik vi i rygerum, så Line kunne få en hurtig smøg. Derefter var det ret besværligt – vi gik mod immigrationen og spurgte flere info skranker undervejs hvad vi skulle gøre.
Vi skulle helt ned i bunden af den lange del som var mod immigrationen og her skulle vi så hen i skranken op af væggen for af få boarding pas til de små fly. Og ens fly står ikke på skærmene, så man ved ikke hvad det hedder før man har hentet boarding pas.
Derefter går man hen til en skranke som tjekker du har alle dine billetter og så kommet du til immigrationen. Line var hurtigt igennem, hvor mit tog lidt længere tid.
Så kom det en lille security og så var vi egentlig i den terminal hvor flyene fløj fra. Jeg skulle rejse fra B1 og det var ligefrem.
Line ventede sammen med mig på mit fly mens jeg blev mere og mere irriteret over at vi ikke skulle rejse sammen. Afsted kommer jeg selvfølgelig og fik mad selvom flyveturen kun tog 47 minutter. Da vi træder ud af flyet er der sådan nogle små vogne til at kører os ind i lufthavnen, som er meget pæn og charmerende!
Så ventede jeg på min bagage i 30 minutter og da der ikke kom mere bagage fik jeg afvide at jeg stod ved det forkerte bånd (der er kun 2) og at min kuffert stod over ved det andet – hvor alle intetnationale kufferter kom på. Haha. Stod ved domestik, fordi det var flyet.
Da jeg havde fået min kuffert plantede jeg min popo på en stol og ventede 4 timer på Line. Jeg fik sovet lidt og snakket med mennesker.
Line fortæller mig så at mens hun ventede i Bangkok fandt hun en del butikker og sådan, som man kunne bruge lidt tid i, hvis man har vente tid.
Endelig kom Line og endda før tid, så da hun fik sin kuffert løb vi hen og købe en taxa i skranken i lufthavnen (for der var ikke tid nok til at tage mini bus, da turen skulle tage en time og klokken var 16, båden sejler kl 17), så går vi ud til taxaen og kommer til havnen i god tid. Båden kunne ikk ligge til der hvor det var meningen, så vi blev vist hen til et andet tillægningssted.
Turen tog ca. 35 minutter og toiletterne var klamme. Men udsigten var god. Dog var der ret koldt indenfor på skibet.
Endelig er vi på Koh Phangan og så skal vi have en taxa. Vi siger hotel navnet og bliver snydt for lidt penge. Men det går og vi har lært af det.
Efter vi kom på hospitalet hoppede vi i bad. Så gik vi hen og fik mega lækker thai ret for næsten ingen penge og drak en spansk øl. Derefter dyppede vi lige tæerne i havet – vi bor lige ud til – det var dejlig varmt vand!
Så gik vi ud og købe lidt vand og så tilbage på hotel værelset. Nu skal der soves. Undskyld hvis billederne ligger i rod. Men her er de. God dag derhjemme.
Tror jeg sovet godt, selvom her er dejlig varmt 😀

20140426-145758.jpg

20140426-145805.jpg

20140426-122204.jpg

20140426-122213.jpg

20140426-145824.jpg

20140427-215433.jpg

20140427-215443.jpg

20140427-215454.jpg

20140427-215507.jpg

20140427-215518.jpg

20140427-215802.jpg

20140427-215752.jpg

20140427-215810.jpg

20140427-215745.jpg

Turen hjem del 2.

Efter jeg havde sovet nogle timer, vågnede jeg klokken 2 (9 om morgenen dk tid) og var stadig lidt træt. Men skulle op hvis operation vend døgn skulle holde ved.
Så jeg fik gang i skærmen foran mig og gået lidt rundt. Tog lidt at drikke og satte mig så til at de filmen prisoners. Den var ret god, havde set en del af den i Peru, på spansk og var blevet fanget. Så det var rart at kunne se den og forstå den 🙂
Så var jeg oppe og gå lidt mere. Derefter satte jeg så en film mere på. Og vanen tro, som den person jeg nu er blev det en tegnefilm. Det blev den nye Frozen den havde jeg ikke set endnu. Den var rigtig sød. Er dog begyndt at have noget skratteri i mine høretelefoner fra min skærm. Lettere irriterende. Men nu er jeg jo på vej hjem, så det skal nok gå.
Bagefter bestemte jeg mig for at høre musik. Det tog mig længe at finde noget det kunne holde mig vågen. Så jeg slumrede da vidst også yderligere 20 minutter på et tidspunkt. Så fandt jeg endelig lidt og læste en smule i min bog på min telefon.
Endelig kom der mad, jeg stod jo op længe før alle andre i flyet mere eller mindre, så var godt sulten. Jeg tog igen et billede af det, men havde allerede spist stykkerne med ananas og melon, da jeg kom i tanke om at tage fotoet 🙂 Da madbakkerne var taget væk igen, var der ca en time til vi landede i Paris.
På den sidste del af turen hørte jeg bare musik og kiggede ud af vinduet, plus oversætte lidt til er peruviansk par, når der kun blev snakket fransk og engelsk.
Jeg var hurtigt ude af flyet, men nåede lige at snakke med en rar dame inden. Da jeg var ude af flyet var eg hurtigt ude af min terminal og på vej hen til den næste. Jeg skulle først igennem et sikkerhedstjek og også lige igennem en paskontrol. Men så var jeg ellers i den nye gate og så kort på lidt butikker.
Jeg så den sødeste lille kaffevogn. Desuden nåede jeg lige at ordne de mest nødvendige ting og snakke i tlf med min mor. Så var jeg ved at boarde og sad hurtigt på mit sæde i flyet mod dk.
Må indrømme jeg havde en del tårer i øjnene, over at være glad for at jeg var på vej hjem da jeg endelig sad i flyet. Det virkede helt urealistisk at der var så få timer til at jeg sku se dem jeg elsker.
Alligevel var jeg stadig utålmodig efter at lette og det hjalp ikke at vi skulle vente i 15-20 min før vi lettede. Jeg sov næsten da vi lettede. Men fik hevet mig ud af denne tilstand igen og satte noget musik i ørene og læste noget mere i min bog. Ikke noget med at sove endnu, hvis jeg gerne vil sove til normal dk tid og ikke sove for længe tirsdag. Bogen og musiken hjalp dog rigtig meget og fik tiden til at gå hurtigt.
Da jeg landede var jeg meget utålmodig. Jeg havde næsten et panik anfald på vej hen til bagage båndet, fordi nu var det altså ved at være tid. Jeg følte jeg var ved at sprække af følelser og så var jeg forfærdeligt træt oveni hatten. Da jeg endelig fik min kuffert nærmest løb jeg ud og blev taget imod af de bedste. Både min mor, min kæreste, min bror og bedste veninde var der. Hvad mere kan man ønske sig 🙂 <3 Så gik vi på starbucks for lige at sidde ned inden jeg tog med min mor hjem. Nu hvor jeg havde grædt lidt mens de andre krammede mig, havde jeg ikke mange følelser tilbage. Mest bare glæde og udmattet. 🙂 Vi tog metroen og bussen hjem. Da vi endelig var hjemme, drak vi en kop te og hoppede så i seng. Okay lidt jetlag har jeg, derfor afslutter jeg nu mit opslag på dette umenneskelige tidspunkt. God dag dk! Skriv endelig til mig på sms eller facebook. Jeg svarer når jeg kan 😀 20140414-083321.jpg

20140415-045520.jpg

20140415-045527.jpg

20140415-045535.jpg