Kategoriarkiv: PAC deltid

Torsdag PAC sidste dag

I dag stod jeg op og var lidt vemodig. Jeg var heller ikke i top humør til at arbejde, da jeg egentlig ikke bryder mig om at sige farvel.
Men på arbejde kom jeg selvfølgelig. Jeg var lidt doven, nok fordi jeg prøvede at lukke lidt ned over for alle mine følelser. Jeg var med til fodring af hundene.
Jeg brugte igen i dag super meget tid på at give beatle fysioterapi. Og få hende til at gå rundt i sin vogn. Det går super godt med hende og hun forsøger stille og roligt at rejse sig på det ene ben når hun skal på toilettet.
Jeg gjorde rent rundt omkring. Fejede lidt, vaskede et gulv og tog opvasken.
Jeg fik også fjernet flåter på en del af hvalpene, det kunne godt se ud som om at flåterne er ved at blive et problem igen.
Jeg snakkede rigtig meget med susi, som er den hund jeg bruge rigtig meget tid på da hun kom ind. Jeg vil så gerne have hende, men har ikke råd til at tage hende med hjem. Puha det er svært at sur farvel til hende, så nussede hende ekstra meget.
Mor kom over en times tid før frokost og tog lidt billeder og snakkede med dyrene. Vi tog sammen ud og spise frokost på JJ’s.
Tilbage på job, lavede jeg egentlig ikke super meget. Jeg gjorde meget det samme som før frokost. Fysioterapi, fjerne flåter og nusse med hundene.
Dog fik jeg også til at give den slow loris (en lille lemur abe) vi har fået ind – den har brændt sig på nogle strøm kabler og har slemt forbrændte hænder – noget medicin i munden. Det var nemt. De andre har haft basket med at give den tabletter, men de har et halv giftigt bid. Så jeg var lettet over hvor nemt det gik. Så smurte jeg brand salve i den hænderne og fik taget lidt billeder med den.
Da jeg havde fri skrev jeg en sidste kommentar i besøgs bogen på PAC og tog hjem på JJ’s.
Dog kom jeg i tanke om at jeg havde glemt det tøj som jeg havde vasket i løbet af dagen, så mor og jeg tog tilbage og hentede det.
Så hoppede vi i bad og klæde os på.
Så ville vi lige i 7elleven og på vejen derhen så vi de andre var på freeway bar, så efter 7elleven tog vi derhen. De andre var sultne, så inden vi nåede at sætte os, gik vi hen på restauranten lige ved siden af som hed happiness efter maden gik vi på freeway igen og her fik jeg en øl plus mor fik en klam drink. Der startede noget live musik og det var ikke lige os, så vi tog hjem i seng.

20140730-100430-36270312.jpg

20140730-100429-36269472.jpg

Onsdag PAC og hygge med mor

Jeg vågnede tidligt og tog på arbejder fra 8-12 da jeg ikke skal arbejde på lørdag. Jeg var med til fodringer og blev vist noget ny medicin. Sagde dog de nok skulle vise det til Albert, fordi jeg har sidste dag imorgen torsdag. Jeg ordnede kattene og gjorde mig meget umage med at alle kattene fik det at spise de bedst kan lide. Så gjorde jeg rent hos dem og snakkede lidt med killingerne.
Jeg lavede Beatles fysioterapi et par gange i løbet af dagen og fik hende til at bruge sin lille vogn. Til sidst fjernede jeg en masse flåter fra en del af hundene. Jeg forsøgte at nå så mange som overhovedet muligt.
Efter job tog jeg hjem til mor og vi spiste frokost. Så slappede vi lidt af, jeg var super træt. Så jeg læste og til sidst fik jeg taget solcreme på. Da jeg havde gjort det, gik mor og jeg ud på en lille tur ud til havet. Om dagen er tidevandet nemlig så langt ude at man skal gå næsten en halv kilometer ud for at må til vandet.
Da vi kom tilbage godt solmættede, slappede vi lidt mere af. Vejret blev dårligere og dårligere, så vi bestemte os for at spise på JJ’s.
Vi nåede kun lige at sætte os da tracy og de andre kom! Så vi spiste alle sammen og bagefter gik jeg lige hen og hentede min harddisk med film.
Derefter tog vi hjem til tracy og så film. Vi så den svenske film mænd som hader kvinder, dog med engelske undertekster og de andre elskede den.
Da den var slut tog mor og jeg hjem og sove.

20140730-095059-35459621.jpg

Lørdag PAC og thong sala

Lørdag var vi tidligt oppe. Jeg kørte på scooter ved siden af mor der løb.
Så skyndte vi os at få morgenmad og gøre os klar til en dag ude.
Mor tog med på PAC, hvor vi sammen med Albert og livia fik fodret og medicineret. Jeg gav mor små opgaver som at give mad til nogle, hente lidt skåle rundt omkring og nusse med nogle af de dyr der manglede det. Selv prøvede jeg at holde styr på de nye medicineringer og holde hvalpene fra at spise hinandens mad.
Da vi havde været på PAC tog vi hjem og sov middagslur. Bagefter solede vi ved poolen og snakkede.
De sidste par timer inden PAC igen kedede vi os lidt og snakkede lidt mere.
Tilbage på PAC var der ikke lige så meget medicin om eftermiddagen og derfor gik det nemt og tjept med at få fodret.
Så gik vi i bad hjemme og tog tidligt på walking street (som er sådan et lørdags market) hvor vi spiste en masse forskellige ting og set på alt muligt tøj. Vi forsøgte at møde op med de andre, men det lykkedes ikke rigtigt.
Derfor tog vi hen og handle og så tog vi tidligt hjem.
Vi havde lyst til dessert og gik på chokolade cafe og fik hjemmelavet økologisk chokolade 🙂
Hjemme derfra igen, snakkede jeg i tlf i en time med min kæreste og så gik vi i seng.

Torsdag PAC

Torsdag vågnede jeg halv tidligt fordi mor havde været ude og løbe fra morgenstunden.
Vi spiste morgenmad hjemme og så skulle jeg på job.
På job hjalp jeg med at morgenfodre og vaske skålene op. Vi var ret hurtigt færdige. Så gjorde jeg rent og satte vasketøj over. Jeg lavede en del fysioterapi på beetle og øvede hende i at køre i sin lille hjemmelavede vogn, så hun ikke skal trække sine paralyserede bagben henover jorden.
Til frokost kørte jeg hjem til mor og vi spiste på JJ’s. Jeg glemte tiden lidt og måtte skynde mig tilbage.
Tilbage på job fjernede jeg flåter. Lavede mere fysioterapi og vogn kørsel med beetle. Jeg fjernede flåter og nussede med hvalpe.
Desuden forsøgte jeg at træne et par af dem til at sitte. De forstod det ikke helt, men det var nu meget sjovt. Der kom også nogle thai’er som ville hente deres kat, de gav en donation som tak for hjælpen (deres killing var forstoppet) og de gav en kæmpe pakke toiletpapir. Hahaha. Men okay en donation er en donation og vi sagde også mange tak!
Hen af eftermiddagen kom mor på besøg på PAC og vi snakkede lidt med hundene og gik en tur mes Winston.
Til sidst eftermiddags fodrede jeg og vaskede skåle op og gjorde beetles kennel rent, inden mor og jeg skyndte os hjem.
Hjemme skyllede jeg mig hurtigt og så ville vi ud og have body scrub.
Det fandt vi efter lidt søgen ret tæt hjemme på. Det var okay rart, lidt grænse overskridende og sjovt. Vi følte os næsten som nye mennesker bagefter. Ligesom vi var ved at være skyllet af, begyndte det er regne helt sindssygt. Så vi sad på en bænk og forsøgte at vente på det stilnede lidt af.
Det lykkedes faktisk og vi kom afsted i næsten tørvejr.
Vi gik på JJ’s og fik aftensmad. Næsten lige efter vi havde bestilt gik lyset fordi stormen havde taget til. Så vi spiste i lyset af en lomme lygte. Strømmen kom først tilbage da vi fik en smule dessert.
Så gik vi hjem i regnen (over på den anden side at gaden) og gik i seng trætte! Men inden vi lagde os til at sove, lavede jeg små lakrids pakker til alle mine kollegaer, så de kan smage dansk lakrids. Glæder mig til at se deres udtryk når de smager det.

Nu skal jeg snart hjem og det er meget svært at forholde sig til. Jeg kommer til at savne Thailand, da det virkelig har givet mig en på opleveren. Jeg har mødt en masse fantastiske mennesker og følt jeg er blevet accepteret som menneske og som den jeg er. Jeg frygter lidt at jeg skal hjem til kasser og regler jeg skal passe ind i, i samfundet derhjemme. Men måske jeg passer lidt bedre nu hvor jeg har været væk og er vokset lidt med mine oplevelser.

20140718-204547-74747469.jpg

Mandag PAC

Efter en søndag med søvn stortset hele dagen, stod jeg forholdvis veludhvilet op til en mandag med gråt vejr.
Jeg arbejdede sammen med Albert fordi han havde byttet med tyskeren. Så vi hjalp hinanden med at fodrer hundene. Vi hjalp også hinanden med at gøre rent, at fjerne flåter og med at give beatle fysioterapi. Jeg lavede sikkert en hel masse mere, men jeg glædede mig så meget til at min mor kom, at jeg simpelthen ikke kan huske det.
Danielle vores nye sygeplejerske kom i mandags og vi introducerede hende til Thailand og fik vist skræmt hende lidt. Ups. Hehe. Desværre blev hun endnu mere skræmt af at vi fik en gut som var falder på sin scooter ind af døren tidligt om aftenen. Elle vores hoved Sygeplejerske så ham vælte og tilbød at hjælpe. Han var sluppet heldigt når man tænker på at han havde kørt 60 km i timen på sand og forsøgt at bremse. Det sendte ham ud i en rulning han ikke kunne stoppe. Så han havde grimme skrammer mange steder, men havde kun et enkelt dybt sår på foden. Men bagefter tog vi danielle med ud at spise og viste hende at det slet ikke var så slemt, så længe man bruger hjerne og sin fornuft.

Lørdag PAC og jungle

Lørdag arbejdede jeg sammen med Albert og Livia. Vi mødte ind kl. 9 og startede med at give mad og medicin. Vi havde lidt problemer med at få mad i alle hvalpene, så vi ringede til sygeplejersken som ville komme senere. Der var en af hvalpene som var meget svag og en anden som kastede op. Vi tror det er noget hvalpe virus, men ved det ikke endnu.
Vi havde ikke rigtig lyst til at gå, selvom vi egentlig var færdige med de ting vi normalt skal lave. Vi forsøgte at lave små ekstra opgaver. Der kom desuden to tyske piger, som gik tur med 2 af hundene og katy den russiske pige kom med sin mand og lavede fysioterapi på beatle. Da sygeplejersken kom på PAC, sagde hun at hvalpen som er svag (som også er den mindste vi har kun ca 5-6 uger gammel) var ved at dø. Så vi gik straks i gang med at forsøge alt hvad vi kunne. Vi startede med at forsøge at give den drop med væske og elektrolytter. Den hev dropper ud. Så prøvede vi at give den væske gennem huden i nakken og give den vand med elektrolytter og sukker igennem munden. Så sad jeg med den på skødet i god lang tid og forsøgte at få mere vand i den. Mest så sov den bare og dens blodtryk var så lavt at vi ikke kunne ligge et nyt drop på den.
Vi prøvede også at give den noget antibiotika og mere sukkervand. Vi gav den også oxygen fordi den ikke trak været ordentligt selv.
Efter en del timers bekymring og forsøg endte det med at være sukkervand og lidt honning der fik lidt liv i den igen.
Vi endte med at have brugt så meget tid på at hjælpe lille blondie, at jeg kun kunne hjælpe med at vaske af efter eftermiddags fodringerne.
Sygeplejersken var meget bekymret for at det var en hvalpe virus, så alle hvalpene kom i hver sin kennel indtil hun ved mere.
Efter job tog jeg mig et langt bad og prøvede at falde lidt til ro, fordi jeg også skulle ud og bartende senere.
Efter jeg havde gjort mig klar, klædt mig på og pakket en taske tog Albert og jeg ud og spise og drikke en øl, mens vi ventede på at vi skulle møde på bartender job. Vi skulle først møde sent fordi det var Buddha dag og derfor må vi ikke servere alkohol før efter midnat, hvor Buddha dag ophører.
Vi endte med at sidde på et hostel og snakke med lidt folk inden vi skulle afsted.
Da vi kom hen til stedet kl. 23 var der allerede begyndt at komme folk. Men vi gik ikke i baren før 00:15. Det var travlt helt til kl. 04:30 og vi fik ingen pauser før da.
Det korte af det lange, det blev en lang vagt men det var okay. 🙂

Torsdag arbejde PAC, regnvejrsdag

I dag vågnede jeg tidligt og satte lidt musik på til at stå op til. Så klædte jeg mig på og spiste stor morgenmad i køkkenet. Vi holdte et morgenmøde og så fodrede vi dyrene og gav medicin.
Jeg gjorde lidt rent og tog opvasken. Så tog jeg og en pige som hjælper lidt til for tiden, Bully og squeler (to hunde, som bor omme ved bungalowsne) ud til en strand. Tracy kørte os i bil derud. De var helt pjattede med det og løb rundt som gale. Efter 40 minutters tid var de godt trætte og tracy hentede os igen. Tilbage på PAC spiste jeg lidt frokost som var et æble og en kop nudel. Bagefter stod det ned med regn i lårtykke stråler, så vi var lidt handlingslammede for en tid.
Jeg satte mig til at hygge med en af hvalpene som godt kunne bruge lidt opmærksomhed.
Så forsøgte tracy og jeg at klippe negle på en af hundene, men negleklipperen gik i stykker – så det blev ikke til noget.
Vi endte med at eftermiddagsfodre lidt tidligt og var hurtigt færdige. Så legede vi alle lidt med en hulahopring og jeg var bedre end jeg troede. Det var næsten som med at cykle, jeg troede ikke jeg kunne huske det, men det sad i kroppen. Så havde vi fri og jeg lavede blog opdateringer og så blev det bade tid.
Bagefter sad jeg i køkkenet med Albert og stenede lidt tlf, mens jeg spiste lidt kylling inden vi tog ud og spise på JJ’s med elle, tracy, hendes kæreste og gareff hendes kammerat.
Efter mad tog vi hjem til tracy og snakkede og kiggede på disko kat – og jeg faldt i søvn. Men vågnede efter en times tid og så tog jeg hjem til PAC og sove.

20140710-190125-68485432.jpg

20140710-190124-68484566.jpg

20140711-145531-53731720.jpg

Onsdag fri, men hjælpe til på PAC

Stod op og gik i køkkenet for at spise morgenmad. Så gjorde jeg toilettet rent, og hjalp Albert med at fjerne flåter fra nogle af hvalpene. Det begyndte at regne helt vildt, så jeg gik i køkkenet og spise en kop nudel til frokost.
Derefter kiggede jeg efter hundene mens Albert gik til frokost. Så gik jeg i bad og ordnede den ene hvalp fuldstændig. Den havde små sårskorper og flåter, så det fjernede jeg.
Inden de andre havde fri gik jeg på værelset og sov en lille middags lur og stod op til at jeg sku ud og spise med de andre.
Vi tog først kort hjem til tracy og møde hendes kæreste som lige er kommet til øen. Så tog vi på big mountain og her delte elle og jeg to vegetar retter, så det var dejlig billigt.
Derefter tog vi hjem til tracy igen, her fik jeg en øl og så tog jeg og Albert tilbage til PAC og gik i seng.

Jeg tænker en del på dk for tiden. Men kommer jo også hjem om 3 uger. <3 20140710-190020-68420654.jpg

20140710-190021-68421525.jpg

Mandag PAC

Jeg vågnede med ondt i hovedet og gik op i køkkenet. Her tog jeg en pille med et stort glas vand og fik lov at ligge mig en time mere.
Bagefter kom jeg op og hjalp til med at gøre rent. Så blev det frokost tid. Jeg tig på JJ’s og fik et billigt måltid.
Derefter tilbage på PAC og tage en masse flåter ud, mig og Christine tyskeren nåede mere eller mindre alle hundene. Så gav jeg en rundvisning til en amerikaner, som havde lyst til at hjælpe til sammen med sin kæreste mens de er her på øen på ferie.
Pludselig var dagen gået og vi skulle eftermiddags fodre alle dyrene. Jeg tog mig af katte og kaniner og vaskede alle skålene fra dyrene op bagefter.
Så gik jeg på mit værelse for at slappe lidt af og så resten af en film jeg længe har forsøgt at se. Da den var færdig tog jeg ned og handle ind, så jeg ikke går så meget ud og så havde jeg en aftale med Albert. Men havde ikke not benzin på, til at køre ud til ham og faldt i søvn meget tidligt. Omkring 8:30.

Føler mig lidt gammel fordi jeg er så træt her i varmen 🙂

Lørdag PAC og strand

Lørdag vågnede jeg på Alberts sofa og havde faktisk sovet ret godt. Vi stod op og kørte på job. På vejen købte vi lidt morgengrød med.
Vi gik i gang med at fodre og introducerede den nye frivillige til arbejds opgaverne. Hun hedder livia og er fra Belgien.
Da vi havde ordnet det hele og medicineret, blev elle, Albert og jeg enige om at tage på stranden. Så jeg skyndte at gøre mig klar og pakke lidt forskelligt. Først tog vi ned i byen og drak en frugt shake og fik lidt mad, så tog vi på stranden for at møde Amy og Brad – som havde 2 hvalpe med.
Laura kommer også forbi. Det er super varmt, så jeg er mest i vandet. Jeg var ret bange for af blive skoldet, så smurte ret meget solcreme på.
Da klokken blev 3 tog vi tilbage mod PAC (Albert og jeg), så vi kunne eftermiddags fodre. Det gik ret hurtigt og bagefter tog jeg et bad og lagde mig til at sove lidt, efter jeg havde smurt mig med massere af aloe vera, for var faktisk blevet noget rød. Øv!
Da jeg vågnede igen snakkede jeg med elle og Albert og vi blev enige om at tage på big mountain for at spise. Jeg fik græskar suppe med indisk ost/spinat brød til. Det tog meget lang tid at få vores mad og de blev ved med at give os de forkerte retter. Men det var okay, vi hyggede.
Da jeg vendte snuden hjem mod PAC tog elle og jeg på chokolade cafe og fik lidt økologisk hjemmelavet chokolade. Det var smådyrt, så jeg købte kun en småkage og så købte elle en plade som hun delte med mig. Det var super lækkert, selvom det var mørkt chokolade.
Hjemme på PAC ringede min mor og vi snakkede en times tid inden jeg lagde mig til at sove.

I må altså igen igen igen stadig undskylde at jeg er så dårlig til at holde bloggen ved lige, men der sker så meget og så glemmer jeg det lidt. Håber i kan bære over med mig! <3 20140707-134233-49353549.jpg