Kategoriarkiv: Weekend

img_8776.jpg

Man vender sig åbenbart til varmen

Så nu er der faktisk gået mere end en måned her og utroligt nok, så sveder jeg mindre end jeg gjorde i starten. Som overskriften antyder, så vender man sig til varmen. Varmen føles bestemt ikke rart, men kroppen vender sig på en eller anden underlig måde til det. Nogle dage fryser jeg faktisk når jeg er i et rum med aircondition på 30 grader (mit værelse)! 

Hvad angår arbejdet, så lærer jeg nogle flere ting og får noget mere ansvar. Folk er stadig rigtig søde og hvis de ikke havde været det, så havde jeg ikke holdt ud at være her. Jeg savner især min kæreste ekstremt meget, det er dybt underligt at være i udlandet uden ham, nu hvor vi har en lejlighed sammen. Puha skat, jeg gad godt vågne op ved siden af dig hver dag. 

Jeg har siden sidste blog oplæg oplevet lidt ting. Jeg har både prøvet at arbejde 9 dage i streg og at have to sammenhængende fridage. Jeg brugte mine fridage på eventyr med min rejsemakker Christina. Vi tog til Dubai og forsøge at se en masse ting, til få penge. Vi var super smarte og fandt en masse rabat kuponer online inden vi tog afsted, så vi fik da set 2 turist attraktioner og en strand. Vores hotel fandt vi også på tilbud, men jeg må indrømme at Dubai er en smule dyrt! Av av. Det skal bestemt ikke gøres for tit selvom det var sjovt og virkelig tiltrængt, ellers bliver man nemt kuk kuk, når vi kun ser den samme kvadrat kilometer dag ind og dag ud. Man bliver lidt behandlet som “bare” arbejdere her. Derfor kunne vi sagtens have brugt et par dage mere. Vi gjorde dog også brug af de gratis glæder, så som at se den store Abu Dhabi moske. Som var utroligt flot og kæmpe stor. Det var en super fed oplevelse som vi nød. Det gør vi helt sikkert igen. Desuden gik vi meget rundt i Dubai mall som er et stort shoppingcenter, som har en masse kunstudstillinger og et kæmpe akvarie i midten, hvilket vi også fik set på tæt hold. Næste gang vil vi eksperimentere endnu mere med metroen, for at se om vi kan gøre det endnu billigere. 

Her til sidst får i så lidt billeder 🙂

Photocredit: Christina Christien. Mig i den store moske, med et passende outfit dertil.
Photocredit: Christina Christensen. Os begge foran turist attraktione Burj Kalifa verden højeste bygning.
Photocredit: Christina Christensen. Mig med fødderne i vandet på JBR strand som er den pæneste i hele UAE.
Mit billede af Dubai Marina. Virkelig store bygninger!
Mit eget billede af den store moske.
Mit billede af os i tørklæde. En rigtig selfie.
Mit billede taget langs med JBR strand. Jeg har set smukkere strande ude i verdenen 😉 Men flot var den.

Man ved at man sveder meget, når man sveder på albuen

Så nu har jeg været her i lidt over 14 dage, puha det er hårdt. Har aldrig i mit liv været udsat for den her slags varme i forhold til at arbejde. Det dræner en ret meget for energi og jeg kan mærke at jeg både spiser og drikker en hel del mere end jeg plejer. 

Jeg er som sagt i hovdyrs afdelingen og det går fint. Fra næste uge af får jeg alene vagter, hvor jeg selv skal stå for ting, hvilket bliver meget sjovt. Det har jeg så i 2 uger og så skal jeg skifte område i afdelingen. Så skal jeg til at lære endnu mere nyt! Jubiii.

Mig og æsel følet Luna
Når man arbejder her, uanset om det er morgen eller aften, så sveder man helt enormt meget. På dette billede kan man næsten fornemme hvor meget jeg sveder og det er på trods af at det hårde arbejde var overstået. Jeg ligner en som har været i bad med tøj på efter bare to timer på job. Så mit arbejdstøj vasker jeg rigtig tit, da jeg kun har 2 t-shirts. 

Udover arbejdet laver jeg ikke så meget, fordi jeg stadig skal vænne mig til det hele og er ret udkørt. Jeg har ikke haft overskud til særlig meget og der har været lidt bump på vejen hist og her. 

Jeg har dog været på Beach club med Christina inde i Abu Dhabi by, hvilket var rigtig lækkert, men ekstremt dyrt. Så det kommer ikke til at ske mega tit. Det var dog det hele værd fordi de havde et mega kæmpe luksus bad, med alt hvad hjertet begærede af sæber og cremer – lige hvad vi havde brug for efter den første uge på job var overstået. 

Jeg går mange kilometer om dagen på job. Sådan en gadget som mor har givet mig i fødselsdagsgave, tæller mine skridt og jeg kan sige at igår gik jeg 16,5 km – der er ikke noget at sige til jeg er flad. 

Jeg har været lidt uheldig indtil videre. Jeg har haft migræne 2 gange grundet en dårlig senge situation (madrassen er meget hård) og jeg har været stanget i hovedet af en “baby” ged, så jeg har haft gevaldigt ondt i hovedet og haft et hævet kindben. Det skete fordi at gæsterne i zoo kan fodre baby gederne med mælk og vi løfter dem ind og ud af indhegningen – da jeg skulle bærer  en ind, lagde den lige hovedet bagover og ramte mig i ansigtet. Hov. 

Ellers sker der ikke det store og sådan er det jo. Jeg tror lige jeg skal vænne mig til rutinerne og vejret, så får jeg mere energi igen. De har lovet at imorgen og lørdag vil her føles som 63 grader. Der vil være ca. 49, men med den tunge luftfugtighed oveni, så kommer det til at føles som 63. Send lidt regn og kolde tanker min vej – så er i er søde. 

Det var det for denne gang. Jeg vil forsøge at huske at skrive her en gang imellem. 

“Baby” gederne
Mig foran svane og ande anlægget
Mig i poolen, på beach clubben i Abu Dhabi

Nyheder fra Costa Rica

Hej derude. 

Så er jeg på den igen. Jeg har vist forsømt min blog en hel del. Egentlig har det været massere af skrive om, men jeg har haft besøg og derefter har jeg isoleret mig selv lidt, men det kommer vi til. Jeg vil prøve at starte lidt fra en ende af. 

Der er sket rigtige mange ting mens jeg ikke har fået skrevet her på bloggen. Negative ting, positive ting, ny læring og nye venskaber. 

Lad os starte fra en ende af. I december en uge før min fødselsdag, var jeg så uheldig at få en hjernerystelse. Den formåede jeg at få mig, ved at gå ud af en dør til en dyreindhegning. Døren og karmen er dog lavet af metal – og karmen 7 cm lavere end mig selv. Så idet jeg forsøger at bukke mig under og ud af indhegningen, får jeg bukket mig og tyret hovedet op i den i stedet. Det kostede altså lige en uge på langs, uden egentlig kontakten til omverdenen. Det var ret hårdt, men jeg kom selvfølgelig over det. 

Min fødselsdag var ret trist, det var den sidste dag jeg skulle blive hjemme fra job med hjernerystelsen og jeg følte mig egentlig okay tilpas. Det betød dog også at jeg kedede mig bravt alene derhjemme. Om aftenen blev jeg brændt af at den eneste jeg havde fødselsdagsplaner med, det gjorde at jeg lige gik i stykker et par timer. Indtil jeg valgte at tage skeen i den anden hånd og drikke et glas vin med mig selv. Da mine naboer så at jeg fejrede mig selv, inviterede de mig med på en tur i nattelivet og jeg takkede ja tak. Det var en katastrofe og jeg gik hjem med en ny ked af det ‘hed. 

Ikke længe derefter kom min mor og besøgte mig i 3 uger. Det var rigtig hyggeligt og vi havde det sjovt på trods af sygdom, som ramte os begge. Vi var en kort tur i Panama, som var tragisk komisk. Vi var lidt utrygge ved selve rejsen, da den tog os til et meget fattigere land end det vi opholdte os i. Det kom lidt som en overraskelse.  Da vi endelig kom frem, var det et meget øde sted – men vi fik det bedste ud af det og nød hinanden. 

Da min mor skulle hjem, var jeg ret syg og det viste sig så via test at jeg havde parasitter. Det ønsker jeg virkelig ikke for nogle andre, da det bestemt ikke er sjovt.

Dog havde der imens min mor var her, flyttet en ny nabo ind ved siden af mig. Hun er super sød og hun hjalp mig også da jeg var syg. Hun har godt nok hivet mig op af stolen et par gange, når der har været brug for det. Hun hedder Sofie og er fra Canada. 

Snart gik der ikke længe før at min kæreste Simon ville komme og besøge mig, hvilket også var et lyspunkt for mig. Da han endelig ankom, var jeg nået at blive utålmodig længe før og tog gladeligt imod ham. Vi hyggede os rigtig meget sammen, selvom der i dette samvær også var en snert af sygdom inden over. 

Nu er det ikke længe siden Simon tog hjem, og jeg har kun ganske lidt tid tilbage. I skrivende stund er der faktisk kun 14 dage tilbage. 

På den positive side, har jeg lært rigtig meget om de dyr der lever her i costa rica og deres omgivelser. Jeg har haft en hel del dyre kontakt og fået vist både min mor og Simon min passion. Jeg har fået nye venner fra hele verdenen og oplevet et land med modsætninger. Med dette mener jeg at man her har udtrykket “pura vida”, som groft oversat betyder noget i stil med tag det rolig og nyd livet. Men samtidigt er de utroligt opmærksomme på om man kommer for sent, selvom selv kender de ikke altid klokken. Jeg har fået øvet mit spanske en del mere og jeg har været glad for at kunne snakke det mens jeg har været her, da det klart har gjort mange situationer nemmere. 

På den lidt mere negative side, har jeg haft sat mine forventninger højt inden jeg tog afsted – nogle forventninger jeg ikke engang personligt har kunne leve op til. Desuden har jeg som tidligere skrevet, fået isoleret mig selv så jeg ikke har været lige så stor en del af fællesskabet her som jeg egentlig gerne ville – men sådan er det at have ADHD. Derudover så er den ene af ejerne på det rescue center jeg er på død i mens jeg har været her, så stemningen i centeret og i mit hovedet har været meget anspændt – det var rigtig svært at få død så tæt på sig. 

Desuden kan jeg mærke at nu hvor det er så tæt på at jeg skal hjem, så “kæmper” jeg med lige store dele frygt og glæde. Jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem til min kæreste, min familie og selvfølgelig mine venner. Jeg glæder mig til at skulle opleve dansk forår og se blomsterne springe ud. Jeg glæder mig ligefrem til at skulle starte i skole. Tilgænglig så frygter jeg at skulle være voksen i Danmark. Der er flere konsekvenser end når jeg er ude og rejse. Jeg frygter for om jeg har råd til min studietur, som er vigtig for min uddannelse og jeg frygter om jeg kan takle et ophold hjemme hvor jeg både skal gå i skole og skrive min assistent opgave og muligvis have et job samtidigt. 

Jeg har tusinde ideer, tanker, følelser og indput og dette var et lille udskrift af nogle af dem. Jeg vil igen igen se om jeg ikke kan skrive lidt mere her til sidst inden jeg tager hjem. 

Over and out <3

Mig i Chauita National park, med Sofie

En lille smuttur til Mellemamerika

Hej alle. Her kommer et blogindlæg fra min søde kæreste og jeg vil forsøge at bidrage med et selv i løbet af de næste par dage 🙂 Tak fordi du gad gøre det skat!

Endelig skete det! Jeg (Simon) skulle besøge min alt for savnede kæreste i en verdensdel jeg personligt aldrig har besøgt før, nemlig i Costa Rica. Den snu bloglæser ved dog godt Michella er i praktik i Costa Rica, men jeg synes var det en sej intro ;o)
Gensynets glæde har aldrig været større da vi lørdag aften lokal tid så hinanden på busstationen i Puerto Viejo. Der var ingen tvivl om at jeg kom først ud af bussen – for min Michella stod og trippede lige nede foran og ventede KUN på mig. 

Der er nok ingen tvivl om at de første par dage stod i tosomhedens tegn hvor vi fik hygget alt hvad vi orkede, kun afbrudt af et Superbowl arrangement på den lokale surferbar “Tasty Waves”. I de efterfølgende dage blev jeg slæbt med på job, hvilket viste sig at være noget af en oplevelse for en kemiingeniør! I løbet af VORES arbejdsdage fik jeg stiftet bekendtskab med rigtig mange forskellige opgaver og dyr. Heriblandt kan jeg nævne verdens måske sødeste dovendyr “River”, verdens måske farligste pungrotte “4 eyed” (navnet angiver racen IKKE udseendet) og ikke mindst pelikanen med verdens anden største ego Pistachio. Jeg var så heldig at få lov til at fodre et par af dyrene, hvor dem der gav klart mest indtryk på mig selvfølgelig var det meget nuttede tretåede babydovendyr “River” og den nysgerrige “Flyer” som er en baby brøleabe. Udover alt det spændende med fodring af vilde eksotiske dyr, oplevede jeg også det mere gængse aspekt af at være dyrepasser – nemlig rengøring. Nu giver det lige pludselig rigtig god mening når Michella har fortalt hvor træt hun har været af at gøre rent. Jeg kan sige jer at det er en RIGTIG stor del af en dyrepassers arbejde da dyrene sjovt nok sjældent kan finde ud af at holde deres bur rent. Hertil kan jeg komme med et lille fun-fact, pungrottelort lugter værre end noget jeg før har lugtet til. Det er i sig selv ret forbløffende når man tænker over hvilke prutter og andre “eksotiske” lugte jeg har været vidne til i mine små 27 år.

I den danske ånd skal vejret selvfølgelig ikke glemmes… 70-80% af tiden har det regnet, hvilket åbenbart er uhørt på denne tid af året, men som de optimister vi er, fik vi det bedste ud af det. Det blev til en masse snakkeri, lidt filmkiggeri og utroligt nok ikke en masse Facebook kiggeri. Internettet var nemlig nede i 5 dage i streg og var ret ustabilt i yderligere 3 dage.

Jeg kan selvfølgelig ikke have besøgt et rescue center uden en rigtig god dyrehistorie! I løbet af mit ophold på centeret har jeg som allerede nævnt stiftet et godt bekendtskab med babydovendyret “River”. Han var eftersigende faldet ned fra et træ af ukendte årsager og blev derfor indleveret til centeret da moren ikke umiddelbart var til at lokalisere. Derfor blev River passet og plejet på bedste vis af de frivillige i afdelingen “Nursery” på centeret. Det inkluderede blandt andet fodring med helt specielle blade som desuden blev sprøjtet med vand eftersom dovendyr får deres vand igennem de blade de spiser. Derudover var det der gjorde størst indtryk på mig dens gråd/kald efter sin mor. Når den manglede opmærksomhed eller anden form for kontakt gav en et lavt men højt piv som INGEN rigtig kunne modstå. Når det skete blev han spændt om maven på en frivillig med et håndklæde og på den måde bar ham med rundt, mens han med sine små kløer holdet fast i tøj og mave efter bedste evne. Det fantastiske er at han netop blev genforenet med sin mor i naturen! En optagelse af hans kald blev afspillet det sted han blev fundet og “nogen” besvarede kaldet! De blev genforenet, det er i sig selv fantastisk, men det er også uhyre sjældent at nogen får lov til at opleve det.

Som en sidste feel-good historie inden jeg slipper tasterne, vil jeg gerne fortælle om en vild tur med zipline i Costa Ricas jungle. Det var ikke bare en fed adventureoplevelse, men den måde man oplevede naturen på var ikke mindre end bemærkelsesværdig på den bedst tænkelige måde. I situationer som denne ønsker jeg at jeg er indehaver af et GoPro kamera som ville kunne have foreviget oplevelsen på video. Men alt i alt en fed tur hvor nogen fik udfordret deres grænser lidt ;o)

Den smarte læser ville måske kunne regne ud at jeg langt fra har fortalt om alle de super spændende ting jeg har oplevet. Men jeg har besluttet mig for at fatte mig i “korthed” og når derfor blandt andet ikke at fortælle om alle de forskellige og super gode kulinariske oplevelser jeg har haft (det gælder både Michellas fremragende evner i et køkken og hos de lokale).

Til sidst er der bare tilbage at sige tak for muligheden for at skrive et indlæg på din blog. Det har været en absolut fornøjelse at besøge dig selvom vi begge i sidste ende ønskede det varede bare lidt længere. Det vigtigste jeg tager med mig hjem er dog den bekræftelse jeg har fået ift. hvor meget jeg elsker dig. Glæder mig allerede til vi ses om en måneds tid <3

Tak fordi i læser med

– Simon og Michella 

Lidt langsom – 5 Michella minutter

Såååå hvis man kender mig bare en smule, så ved man godt at der intet ondt er ment med det, men jeg er altså født med massere af krudt i røven og alligevel er jeg ENORMT langsom. Det må siges at gøre sig gældende med den her blog. Jeg gad godt at skrive hver dag, men tit føler jeg at tiden løber væk fra mig og pludselig er dagen omme. 

Jeg var så uheldig at have en begyndende migræne lørdag og havde den fuldt ud søndag. Lørdag var jeg på job hele dagen og var ret stolt af det, men søndag havde jeg simpelthen så ondt at jeg måtte blive hjemme. 

På arbejdet er jeg begyndt at få blødt de lidt kedelige opgaver op med de helt fantastiske opgaver. Så som regel gør jeg rent 1/3-2/3 af dagen og så ser jeg efter eller hjælper til med dyr. Jeg har både set efter tami myreslugeren, miko vaskebjørnen ungen og en masse andre dyr. Jeg kan virkelig godt lide ideen om den måde at fordele arbejdet på. Folk her interessere sig virkelig for at gøre en god indsats og vi forsøger virkelig at være et godt team selvom vi er ret mange lige for tiden. 

En ting jeg må tilstå dog, er at de fleste af de ting jeg oplever, bliver oplevet på den gammeldags måde – uden et kamera og kun med øjenene. Så derfor kommer der nok heller ikke et hav af billeder hele tiden. 

Mine omgivelser er fantastiske, dog kan jeg godt mærke at det er dyrere at leve her end jeg måske lige troede til at starte med. Nogle ting er billigere end dk og nogle ting er dyrere. Igen må jeg dog indrømme at dyrene og naturen opvejer det hele og gør det hvert et øjeblik værd! Jeg kan især se på min vægt at her et varmt og noget mad er anderledes end hvad jeg er vant til. Jeg har nok tabt mellem 1,5-2,5 kg allerede og gør ikke noget for det. Jeg forsøger at spise når jeg er sulten og alt sådan noget, men når man sveder en masse, så må noget jo også ryge af. 

Venner er jeg stille og roligt ved at få og hygge mig med. Jeg laver ikke så super meget i min fritid, men det passer mig egentlig okay, da jeg så bare får læst en del. Jeg sluger faktisk bøger for tiden! Måske jeg egentlig burde ses med folk lidt mere – så derfor har jeg aftalt at spise morgenmad med en super sød pige som hedder Taylor imorgen! 

Den der lovning om slutning på min rejse taget altså lidt tid. Haha. Som sagt for jeg ikke bare lige skrevet blog, så det kommer i min egen hastighed. 

  

Her er bianca. Hun er en aguti – en gnaver. Hun elsker at slikke på fingre og hun grynter som en lille gris.
   
Lille miko 🙂

 
Et sovende dovendyr
 
Tami som spiser, hvad vi kalder tami mix. Som består af en hel masse ting.

Over and out for denne gang <3  
 

På vej afsted.

Så startede rejsen. Efter en forholdsvis afslappet morgen, med min mor og min dejlige kæreste gik turen i lufthavnen. 

Ude i lufthavnen havde jeg mange bekymringer omkring min bagage, da jeg havde 1,5 kg i overvægt. Men det fik de afklaret lynhurtigt – det var ikke noget problem og jeg skulle heldigvis ikke betale ekstra. Dog fik jeg den vigtige information at når jeg lander på min første destination i USA som er San fransisco, skal jeg hente min bagage og køre den hen til en bagage drop, så den kan komme videre. Det er jeg lidt spændt på!

Da jeg har sagt farvel vælger jeg at købe de typiske danske lakridser af mærket Bülow og så går den ekstremt lange tur ud til min gate. Jeg skulle til C37, som er så langt ude, at jeg både skulle igennem pas kontrol og rundt om mange hjørner. Derude er alt helt nyt ser det ud til – lyse borde med ladestationer, designer stole og marmor gulv. Jeg har aldrig været så langt ude i lufthavnen! 

Ankommet:

Det har været en meget lang rejse og endte med at have 45 timer fra min mors hoveddør til den nye i costa rica. Men alt gik godt! 

Jeg fik ikke sovet så meget undervejs og var da næsten helt skæv i ansigtet da jeg kom frem. Men her er rigtig dejligt og det minder mig lidt om en blanding af Peru og Thailand. Klimaet, naturen og lugtene minder mig om Thailand men husene og hovedstanden lignede meget Peru, bare lidt pænere. 

Jeg har ikke meget mere at skrive lige nu, da jeg lige skal processere turen og indtrykkene. 

Jeg nyder det og føler mig i mit rette element!

Over and out <3

Stilhed før storm – undskyld

Nu har jeg været her i Holland lidt over 5 mdr og det er kun blevet til et enkelt opslag. Det er jeg ked af.

Jeg har bare så mange ting at tumle rundt med og det tager tiden fra mig. 

En af de ting som fylder mest lige nu, er at finde ud af at være en voksen med ADHD. Det er ikke altid lige let, for nu er der forventninger og roller som jeg skal op- og udfylde, som hos alle andre voksne, selvom disse ting ikke ligger mig lige for. 
Nogle vil måske se mig som doven, men det er jeg slet ikke. Jeg har bare tusinde ting som fylder mit sind og tager min tid. Der er altid 117 ting som skal vendes og drejes 70 gange og hvis noget nyt dukker op, tager det endnu længere tid – dette er på trods af at jeg har planlagt at lave og gøre noget andet, men hjernen presser sig på. 

Jeg synes det er svært at finde min plads indeni mig selv, jeg kan ikke rumme så meget som jeg har kunne før hen og derfor holder jeg fast i min træning – som giver mig et fri rum. Når jeg er nede i et træningscenter har jeg ro i hovedet og få nemt succes. Fremgangen er tydelig selvom den er langsom og selvom jeg muligvis er ved at have mig en lille bitte navlebrok. Det er der dog heldigvis styr på og bliver taget hånd om. 

Nogle dage ramler det hele og så vil jeg slet ikke være dyrepasser, det er endda selvom jeg elsker dyrene og er god til mit arbejde. Det hele bliver bare for meget og så lavet hovedet knuder og kroppen leger med – pludselig ligger jeg syg hjemme, selvom en læge nok ville sige jeg var sund og rask. Det er altså ikke altid helt nemt at finde ud af, hvornår jeg er syg grundet min ADHD og hvornår jeg har strukket kroppen for langt og fanget en baktusse. 

Jeg skriver alle disse hverdags tanker og følelser for at give jer et indblik i hvorfor jeg ikke får skrevet min blog. Jeg tænker rigtig tit på det, næsten hver eneste dag – alligevel formår jeg ikke at få gjort tanken til handling. Så nu skulle det være og i skal da have sandheden bag det. 
Fordi jeg allerede har været her i Holland så længe, er jeg faktisk allerede i min 2. afdeling – mammals (pattedyr). Denne afdeling er jeg faktisk færdig med allerede i slutningen af denne måned! Tiden går stærk (heldigvis), men ikke altid stærkt nok! 
Den her afdeling har jeg dog en del succes oplevelser med, i forhold til min tid i primater. I min nuværende afdeling får jeg både ansvar og respekt for mit arbejde. 

Det hjælper mig til at vokse, men samtidigt keder jeg mig, fordi jeg ikke kan finde ud af at udfordre mig selv nok. Jeg er ikke voldsomt god til at udtrykke min lyst til at lære helt nye ting og folk har en tendens til at passe på mig, på den forkerte måde. Her mangler jeg nogle kommunikations og forklaringsevner som ikke helt er udviklede på engelsk endnu. De tror at hvis jeg ikke får så mange opgaver (eller kun får de lette) så sparer de mig for en masse stress/knuder på mig selv, men faktisk er det en bjørnetjeneste fordi at jeg så keder mig og bliver i dårligt humør. 

De bedste dage har jeg lige som mange andre mennesker, når jeg har udviklet mig på et nyt punkt eller mestrer en ny ting til fulde. 

Når jeg faktisk lever op til mine høje standarter for mig selv. 

Desværre er disse høje standarter tit urealistiske og for hårde mod mig selv – bare fordi jeg gerne vil kompensere for min lidt langsommere læring og mangel på at kontrollere en hel masse bolde i luften på samme tid. Jeg vil tit rigtig gerne tage styringen, men mangler som regel overblikket. Som i kan høre er der en del kontroverser og det er altså det kaos som jeg lever med i mit hovede. 

Jeg synes ikke at det er synd for mig eller at jeg er syg – jeg er født sådan og der findes ikke en kur. Heldigvis da, for alle disse ting gør også at ligeså dybt jeg kan føle et had til noget, ligeså meget elsker jeg med hele kroppen og ikke kun mit hjerte. Men nogle gange er jeg nødt til at udtrykke hvad der foregår for mig og så lyder det måske som noget voldsomt – hvilket det til tider også kan føles som. Det jeg vist bare prøver at sige er, at det er både en forbandelse og en gave at have ADHD, selvom jeg ved der findes ting og folk som er og har det værre end mig. 
For at vende tilbage til arbejdet (ja undskyld det rodede oplæg), så skal jeg starte i Quarantine (karantæne) fra næste måned af. 
Jeg håber det bliver spændende på en ny måde, så jeg fortsat kan forsøge at holde mit hovede her i Holland. Jeg er allerede ved at planlægge mine næste ønsker og rejsemål, selvom jeg har minimum 5 mdr tilbage her! 

Heldigvis kender jeg efterhånden en hel del mennesker her på arbejdet og ved allerede hvem jeg skal arbejde sammen med – endnu flere søde mennesker, som alle er forskellige! Det skal nok gå. 

Jeg har stadig ikke taget nogle billeder som sådan og jeg har stadig ikke lov til at ligge nogle op fra job, da dette er en offentlig side (en alle kan læse) og mange af dyrene som før nævnt er konfiskerede. 
Lidt om min fritid: Jeg har besøgt en zoo som hedder Burgers zoo, som ligger i Arnhem. Det var super spændende og jeg var afsted sammen med den anden danske pige her fra huset. Hun var så sød at betale min tog tur den ene vej, ellers havde jeg ikke haft råd. 

Derudover har jeg været i Amsterdam 3-4 gange efterhånden og det er en virkelig interessant by! Den ene gang fik jeg besøgt zoo’en Artis som ligger der, men det var ret sent på dagen og vi måtte skynde og lidt igennem det – så håber på at besøge den igen. 

Jeg har også været på EVS træning – det er noget vi obligatorisk skal til. Der mødte vi en masse folk som er på forskellige projekter her i Holland og kommer fra mange forskellige lande. Christina og jeg er de eneste som arbejder med dyr og også de eneste som kommer fra dk. Første træning blev holdt i Appeldoorn, som var en rigtig hyggelig by. Vi fik set lidt af hvert da vi var der. Anden træning foregik i Den Haag (og Rotterdam), som klart er den bedste by jeg har været i hernede indtil videre! Den har flot arkitektur og sjove ting at se på. 

Den ene gang cyklede jeg og Christina til Naarden som er en fæstningsby. Det koster jo ikke noget at cykle, så det blev til 17 km hver vej – altså en total på 34 km. Vi var godt ømme i benene bagefter og lidt vejrbidte i ansigterne, men det var en god tur, hvor vi fik set en hel del. Vi var også så smarte at købe nogle dåse øl i et lille lokalt supermarked vi faldt over da vi var på vores destination, så vi havde cykel øl, til turen hjem – som krævede en kort pause halvvejs!

Ellers får jeg som sagt trænet og så ses der en del film og serier her i huset. 

Jeg ville ønske jeg kunne opleve mere, men da jeg vælger at prioterer at leve sundt, så er jeg tilfreds nok med det. Man kan ikke få det hele. Underligt nok, så er sund mad en del dyrere hernede end usund mad. Jeg tror faktisk næsten man kan købe en bøtte 500 ml ben&jerrys is for samme pris som 2 poser æbler. Det giver jo en meget god sammenligning og et sjovt syn på det. 
Det korte af det lange er at jeg stadig elsker at rejse, men jeg er samtidig oftest ved at gnave armen af i frustration mens jeg gemmer hovedet under sengen. For dem som kender mig giver det nok meget god mening og for dem som ikke forstår – undskyld volapykken, den er ikke til at forklare (jeg er ihvertfald ikke i stand til det). 

Det blev alt for denne gang. Jeg skal nok gøre mit bedste for at blogge noget mere. Men nu blev det til en lang og tung smøre – det håber jeg i kan bærer over med!
Indtil vi ses eller snakkes ved, så pas på jer selv!

Jeg smider lige nogle få billeder på i bunden. 

Hvis i vil kan i forresten også følge mig på instagram hvor jeg hedder: mmbl89 og her ligger jeg også løbende billeder op!

  Det her er udsigten fra en bro jeg krydser hver dag på vej til job. 
  Det her er området jeg bor i set fra den anden side af søen, på vej hjem fra Naarden. 
  Christina og jeg i Naarden. 
  En transport kasse jeg klargjorde til nogle silkeaber som skulle sendes til deres nye hjem – i en zoo!

Holland – AAP

Hej alle sammen. Så er jeg ankommet til Holland.
Jeg må desværre sige at jeg ikke må ligge billeder ud heller, fra dette sted. Hvilket faktisk er forståeligt fordi de konfiskere dyr og rehabilitere dem.
Men jeg skal nok prøve at tage lidt billeder af andre ting og ligge ind, plus få skrevet lidt en gang imellem.

Da jeg var i flyveren på vej herhen og var ovenover Holland gik det op for mig (på trods af mange gange før at have fløjet der, for at skifte fly) hvor fladt og firkantet Holland er. I hvertfald deres marker. Jeg har aldrig set noget lignende!
Da jeg landede gik alt ret nemt og jeg fik både trukket en billet og fundet mit tog uden problemer. Puha Holland er altså også koldt – ligesom dk. Det skal jeg sørme lige vænne mig til.

Huset jeg skal bo i som Eramus+ frivillig er typisk hollandsk. Det er i 3 etager. På øverste sal er der en lille terrasse og 3 enkeltværelser. På mellem etagen er der 2 enkelt værelser, et dobbelt værelse (som pt er ledigt), et toilet og et badeværelse. På nederste etage er der et stue/køkken/alrum, en lille entre, et toilet og en terrasse mere hvor vi parkere vores cykler.
Alle værelserne har navne og mit værelse er stinkdyrs værelset. Jeg bor desværre til nordvest siden og får slet ikke sol ind af mit vindue til mit lille bitte værelse.
Jeg har dog en seng, et lille skab og et skrivebord. Jeg har rykket rundt for at få mere gulv plads, det stod lidt dumt før!

På arbejdet er de rigtig søde og hjælpsomme. Jeg får lov til lidt forskelligt og de er positive over hvor meget jeg kan – selvom det meste bare er rengøring og det er jo sådan set ret nemt 😀
De går ud fra at hvis jeg bliver ved med at fange mine opgaver så nemt, burde jeg få mere ansvar allerede fra slutningen af næste uge!
I dag fredag har jeg fri og skal ind til centrum af den by jeg bor i – Almere – og se et marked hvor man køber frugt og grønt 🙂

Det var alt for denne gang, skal nok skrive lidt mere når der sker noget og sådan. Pas godt på hinanden og god karma.

2 uger i Afrika afdeling

Nu har jeg været 2 uger i Afrika afdelingen. 1 uge med arbejdstider fra 8-15 og en uge med 8-11, så middagsfri og så igen 15-19. Udover job laver jeg ikk vildt mange ting, men her er nogle billeder 🙂

IMG_5570.JPG
Lemur øen set fra indgangen

IMG_5576.JPG

IMG_5578.JPG
Pygmæ flodhest

IMG_5583.JPG

IMG_5586.JPG
Chimpanserne under aktivering. Det er svært at se, men det ene billede der laver hun en vinke bevægelse som i: kast mere frugt!

IMG_5587.JPG

IMG_5643.JPG

IMG_5648.JPG

IMG_5645.JPG
Jeg lærer colobus aberne unoder. Ups. Haha. Ekstra rengøring med hånd aftryk på begge sider af glasset 😉

IMG_5595.JPG
Kim som er hun gorillaen slikker sol

IMG_5610.JPG
Nye sko til 110 kr. De andre gik i stykker :-/ får da gået en hel del!

IMG_5613.JPG

IMG_5614.JPG

IMG_5615.JPG

IMG_5616.JPG

IMG_5617.JPG
Var ude og spise tapas med Pernille ved kirkepladsen. Der er noget tilbud som kører i denne måned. Det var sjovt. Min første tapas nogensinde.

IMG_5623.JPG

IMG_5622.JPG
Ud og fejre Mortens aften, med and og hvad der ellers hører til. Dog kun med pensionister og min roomie. Haha

IMG_5633.JPG

IMG_5632.JPG
Hjemmelavet aftensmad og mad forberedelse til et par dage. Klart det billigste!

IMG_5650.JPG

IMG_5656.JPG

IMG_5660.JPG

IMG_5640.JPG
Lidt dyr fra backstage Afrika

IMG_5663.JPG
Chimpansernes ude anlæg

IMG_5666.JPG

IMG_5668.JPG

IMG_5667.JPG
Ud og sætte skildpadder tilbage i floden her i byen. Det offentlige kom ind med dem, da de skulle bygge noget hvor de befandt sig og nu skal de tilbage.

IMG_5665.JPG
Kage på job, mens jeg fortæller om min tur i Peru

IMG_5671.JPG

IMG_5672.JPG

IMG_5674.JPG
Lidt dyr fra fuglehuset. De har et indendørs areal med forskellige dyr, dog hovedsageligt fugle.

IMG_5684.JPG

IMG_5687.JPG

IMG_5685.JPG
Jeg starter min weekend op (fredag aften) med at lave mad til en hel masse dage, spise en frysepizza og lidt chips til en film 😀
Det var alt for denne gang. Her er det også ved at blive køligt, så føler med her derhjemme!!!

Billeder og nuværende status

Hej alle. Jeg får slet ikke blogget så meget som jeg gerne vil. Men jeg har fået taget lidt billeder.
Sandheden er at lige får tiden er jeg rigtig træt og rigtig trist.
Det er svært for mig at få gjort så meget andet end gå på job, træne, spise/lave mad og sove.
Så på opfordring fra min mor, prøver jeg at gøre sådan her lidt.

IMG_5531.JPG

IMG_5530.JPG

IMG_5533.JPG
Søndag var jeg ude og gå og træne på strand promenaden. Det var okay varmt og en rigtig dejlig følelse.

IMG_5537.JPG

IMG_5539.JPG

IMG_5538.JPG

IMG_5540.JPG

IMG_5541.JPG

IMG_5544.JPG
Mandag er jeg i Afrika, morgenen går med at gøre lidt rent og fodre forskellige dyr. Her er lidt af dem.

IMG_5549.JPG

IMG_5548.JPG

IMG_5554.JPG
Ved 12 tiden lavede vi en smule aktivering. Det var nok allersjovest hos lemurerne.

IMG_5550.JPG

IMG_5551.JPG
Efter job var jeg rigtig træt og kunne ikke overskue at træne. Så jeg gik mig en tur i stedet for!
Jeg arbejdede sammen med chefen, så jeg arbejde ekstra hårdt.