Den sidste del af min rejse

Da jeg først var ombord på
flyet, kunne jeg se at flyet ikke blev fyldt. Så jeg bedte med det samme om en plads, hvor jeg ikke sad ved siden af nogle, så jeg kunne sove. Dog kunne jeg ikke falde i søvn, så jeg sad vågen indtil maden kom. Maden var som sådan egentlig okay, men hvis jeg kan, vælger jeg fremover KLM. Der er ikke noget dårligt at sige om SAS, men KLM er bare bedre. Det er også dyrere, men nu forstår jeg hvorfor! Det ender med at blive en lang tur, da drikkevarer som var gratis var få og jeg havde ikke regnet med at skulle betale en hel masse. En ting er drikkevarerne, maden hos klm plejer også at smage lidt bedre. Desuden så fungere skærmen i sædet bedre hos klm. Der kan du selv vælge start og slut af film, med SAS kører de i loop og så må du bare håbe du rammer starten. Man kan heller ikke sætte engelske eller danske undertekster på de engelske film, så fordi også lyden er rigtig ringe, så fanger man ikke altid hele filmen. Som lige skrevet – KLM fremover! Der hører også snacks med på turen, det gør der ikke her på min tur. Det er selvfølgelig luksus ting, men når man skal rejse så langt er de nu meget behagelige!

Da jeg ankom til San fransisco var jeg meget træt og slog mig sammen med en norsk dyrelæge, bare mens vi havde ventetid i lufthavnen. Vi fik næsten vendt hele verdenssituationen og det var hyggeligt.

Da jeg skulle videre med mit fly til San fransisco spurgte ham som tjekker ens boarding pas så om jeg ikke havde fået USA boarding pas af SAS og det måtte jeg så sige at jeg ikke havde. Jeg blev bedt om af gå ombord alligevel og give dem mit pas og så ville de løse det for mig. Puha jeg var nervøs. Fik ikke mine ting før 1 minut før vi skulle lette. 

Udflyvningen fra San fransisco er nok noget af det flotteste jeg har set. Det var om aftenen og man kunne se alle lysene i byen (hold da op en stor by!) og man kunne se alle flyene ventende i luften i to rækker som skulle lande. Det var et meget betagende syn og mine øjne var klistret fast på det indtil jeg ikke kunne se det mere.

Jeg sov det meste af turen til Houston hvilket var godt da der ikke var andet end et glas vand til rådighed som var gratis. 

Da jeg landet i Houston var jeg godt nok træt men havde hele 8 timer og 30 minutters vente tid midt om natten hvor alt var lukket. 

Det blev en lang ventetid, jeg snakkede lidt med min mor, jeg læste og jeg blundede lidt. Da alle ting vågnede gik jeg på Starbucks og købte den dyreste sandwich af dårlig kvalitet til dags dato. 

Dog fordi jeg havde mit dyrepasser outfit på var der nogle drenge som spurgte om jeg var i hæren. Det synes jeg var ret sjovt men jeg tog det som en kompliment – jeg må have set sej ud 😉

Da jeg endelig sad i flyet mod Houston var jeg overtræt og kunne ikke sove før den sidste tredjedel af turen. Igen var der kun inkluderet et glas sodavand eller vand som var gratis og jeg blev alligevel glad for den sandwich jeg havde spist. 

Endelig fremme i San jose var jeg sindsygt overtræt og kunne næsten ikke stå på benene. Men jeg vidste at jeg havde en del timer endnu og måtte bare klare det. 

Da jeg var kommet igennem pas kontrol og alt det der fik jeg min kuffert relativt hurtigt og ville så finde en lokal bus til min lang distance bus. Men det måtte jeg åbenbart ikke for den politimand jeg spurgte om vej. Han synes mit spanske var for dårligt og jeg var for blond, så han anbefalede mig at tage en taxa – hvilket jeg så gjorde. Det var tusinde gange dyrere og han snød mig for lidt penge, men til gengæld nåede jeg lang distance bussen så jeg ikke skulle vente 4 timer på den næste. Jeg kunne købe billet med det samme (billetkontoret åbner kun en time inden afgang) og så måtte jeg sætte mig og vente. Da blev jeg enig med mig selv om at en lille pose chips og en vand ville gøre sig godt. 

Da bussen endelig skulle afsted var jeg lidt ked af ikke at have fået en vinduesplads (man har faste pladser på billetterne), men det var helt fint alligevel. Den første time af turen foregik i bjergene gennemregn skoven – det var seriøst næsten lige som at være blevet smidt af i filmen jurassic park, så flot var naturen! Ud af den næsten 5 timer lange køre tur var det først rimelig temperatur, så meget varmt og da solen endelig var gået ned var det sindssygt koldt fordi jeg sad tæt på fronten og der var et åbent tagvindue. Da der var lige godt halvanden time tilbage af turen (cirka) gjorde vi stop i limon for et kvarter, så man kunne få noget hurtigt at spise og noget at drikke i nogle små madboder. 

Jeg sov den sidste del af turen og blev helt forskrækket over at jeg skulle af.

Ankommet i puerto viejo som byen hedder blev jeg hentet og tog en taxa til den lille “bydel” jeg skulle bo i. Så var jeg ellers bare super træt! Fik lidt øl at drikke og en god snak og så skulle jeg ellers bare sove.

Jeg regnede ud at fra min mors hoveddør til den nye i costa rica tog det mig cirka 46 timer eller deromkring. Og i alt havde jeg nok sovet 7 timer på rejsen. Puha!

Det var vist hele min rejse 🙂

Over and out, skal nok give en Update på nuværende situation snart!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.