På vej afsted.

Så startede rejsen. Efter en forholdsvis afslappet morgen, med min mor og min dejlige kæreste gik turen i lufthavnen. 

Ude i lufthavnen havde jeg mange bekymringer omkring min bagage, da jeg havde 1,5 kg i overvægt. Men det fik de afklaret lynhurtigt – det var ikke noget problem og jeg skulle heldigvis ikke betale ekstra. Dog fik jeg den vigtige information at når jeg lander på min første destination i USA som er San fransisco, skal jeg hente min bagage og køre den hen til en bagage drop, så den kan komme videre. Det er jeg lidt spændt på!

Da jeg har sagt farvel vælger jeg at købe de typiske danske lakridser af mærket Bülow og så går den ekstremt lange tur ud til min gate. Jeg skulle til C37, som er så langt ude, at jeg både skulle igennem pas kontrol og rundt om mange hjørner. Derude er alt helt nyt ser det ud til – lyse borde med ladestationer, designer stole og marmor gulv. Jeg har aldrig været så langt ude i lufthavnen! 

Ankommet:

Det har været en meget lang rejse og endte med at have 45 timer fra min mors hoveddør til den nye i costa rica. Men alt gik godt! 

Jeg fik ikke sovet så meget undervejs og var da næsten helt skæv i ansigtet da jeg kom frem. Men her er rigtig dejligt og det minder mig lidt om en blanding af Peru og Thailand. Klimaet, naturen og lugtene minder mig om Thailand men husene og hovedstanden lignede meget Peru, bare lidt pænere. 

Jeg har ikke meget mere at skrive lige nu, da jeg lige skal processere turen og indtrykkene. 

Jeg nyder det og føler mig i mit rette element!

Over and out <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.